Studieturen til Kattinge Værk 2012

En mandag i oktober 2012 drog 47 (elever, lærere, Mic og Søren) fra Idrætsskolen af sted på en 5 dages studietur til Kattinge Værk ved Roskilde fjord.

Formålet for studieturen var:

  • At blive undervist på en anden måde i andre omgivelser.
  • At opbygge og udbygge venskaber.
  • At øve sig i at fungere sammen i en gruppe.
  • At lære at hjælpe hinanden og kunne klare kendte og nye opgaver.

Vi har haft en fantastisk tur med et hav af oplevelser og udfordring. Efter ankomsten til
Kattinge Værk var programmet i mandags rundvisning, udpakning, omklædning og frokost spisning.

Derefter var der udendørs spil/leg, kanosejlads, fodbold og klatring på programmet. Ved 18- tiden og de efterfølgende dage spiste vi aftensmad som på skift var tilberedt af de forskellige teams.

Tirsdag, onsdag og torsdag spiste vi fælles morgenmad som også på skift blev anrettet af de fire teams.

Programmet for dagene var planlagt efter følgende skabelon:

Kl. 9-9.30 Morgensamling med løgnehistorier.

Kl. 9.30-12.30 Aktiviteter

Kl. 12.30-13.30 Frokost (madpakker) spises sammen på aktivitetsholdene

Kl. 13.30-15.30 Aktiviteter

Kl. 15.30 Fælles the, kaffe og boller og fri tid

Kl. 18 Aftensmad og fri tid

Kl. 20.00 Aften aktiviteter og fri tid

Af aktiviteterne (der var valgfri for alle) kan nævnes: Kano og kajak sejllads, klatring, mountainbiketure, crossfit i skoven, gåtur i vikingernes fodspor, faneleg, landart, fodbold, udendørs boksning, pulstræning til musik i naturen og adventureløb.

Mariann kom ned til os torsdag morgen, og torsdag aften var der naturligvis fest

Fredag var der morgenmad og nedpakning og hjemrejse.

Tak for en super tur, der udover ovennævnte har været præget af en masse godt og herligt samvær.

Kategorier: Adventure sport, Friluftsliv, Maritimt og Oplevelser.