Hele den idrætsfaglige platform

Det helt overordnede formål for Idrætsskolen for udviklingshæmmede er at tilbyde undervisning i idræt for voksne udviklingshæmmede.

Målet for undervisningen er, at eleverne gennemgår en personlig udvikling, både fysisk, psykisk og socialt, således at eleverne kan opnå en øget kropsbevidsthed, blive mere selvstændige og få styrket deres selvværd og selvtillid.

1. Om den idrætsfaglige platform

Den idrætsfaglige platform (IP) består af 2 dele; Dels en synliggørelse af det fælles idrætslige værdigrundlag , der ellers ofte ligger implicit og uudtalt i vores arbejdsgang, dels et praktisk arbejdsredskab, – et fagkatalog, til støtte i såvel overordnet som detaljeret planlægning og undervisning.

Den idrætsfaglige platform er skabt med udgangspunkt i de ovenstående formål og mål og tager desuden et solidt afsæt i skolens pædagogiske platform. IP er ikke et endegyldigt færdigt produkt, men en bevægelig størrelse under påvirkning af skolens øvrige udvikling.

Hovedformålene for den idrætsfaglige platform er

  • At medvirke til at sikre, at de overordnede undervisningsmål nås
  • At medvirke til fortløbende refleksion og udvikling
  • At stabilitetssikre undervisningsudbuddet (og gøre det læreruafhængigt)
  • At udefrakommende kan danne sig et overblik over undervisningsudbuddet

Delformålene er bl.a.

  • At medvirke til at bevidst- og synliggøre den implicitte værdisætning af idrætten, der dagligt danner rammen om vores generelle og fag/tema-specifikke tilgang til idrætsundervisning –
  • og samtidig opmuntre til en fortsat nytolkning af idrættens muligheder set i relation til det omgivende samfund
  • At give lærergruppen et fagkatalog, der beskriver det centrale indhold af et undervisningsår på Idrætsskolen
  • At give lærergruppen et fælles udgangspunkt for en tolkning og værdisætning af hvert fag/tema, når et skoleårs samlede undervisningsudbud skal sammensættes
  • At give lærergruppen et fælles arbejdsredskab til fortsat styrkelse af kvaliteten af undervisningen på Idrætsskolen –
  • og dermed medvirke til sikring af en høj undervisningskvalitet, hvor faget/temaets muligheder udnyttes bedst muligt i forhold til forskellige elevers forskellige behov
  • At fungere som dialogværktøj lærerne indbyrdes, mellem leder og lærergruppe og mellem Idrætsskolen og omverdenen

2. Idrætslig værdigrundlag

På Idrætsskolen opfatter vi primært idrætten som et middel til udvikling, men også som et mål i sig selv. Idrætten har både som middel og som mål en række kvaliteter, muligheder eller værdier, som lærergruppen – bevidst som ubevidst – bygger undervisningen op omkring og som danner fundamentet for hele vores idrætsfaglige tilgang til arbejdet på Idrætsskolen. I det følgende er en række af disse kvaliteter, muligheder og værdier forsøgt beskrevet.

2.1. Om idrætten som middel
På Idrætsskolen er kroppen og idrætten i centrum i undervisningen. Vi fokuserer på kroppens muligheder frem for begrænsninger og benytter idrætten som et middel til fysisk, psykisk, social og idrætskulturel udvikling. Overførselsværdien fra idrættens arena til det generelle hverdagsliv er indenfor disse 4 områder stor og derfor kan idrætten bidrage aktivt og positivt til elevernes fortsatte udvikling.

2.1.1. Fysisk udvikling
Når idrætten bruges som middel til fysisk udvikling kan man arbejde med dels en kropslig/fysiologisk udvikling, dels en bevægelsesmæssig/idrætslig udvikling. Når den kropslige/fysiologiske udvikling er i fokus, er det kroppens fysiske tilstand og formåen samt elevens kendskab til egen krop, forstået som kropssignaler og generelle kropslige handlekompetencer, der udvikles. Når den bevægelsesmæssige/idrætslige udvikling er i fokus, arbejdes der med bevægelseskvaliteter specifikt relateret til en særlig idrætsaktivitet. I en undervisningssituation vil begge typer ofte indgå og i nogen grad overlappe hinanden.

Når vi bruger idrætten som middel til fysisk udvikling, giver det således mulighed for bl.a. at:

  • Forbedre kredsløb og muskelstyrke, og derved forbedre betingelserne for at udøve fysisk aktivitet og modvirke helbredsproblemer som følge af inaktiv livsstil
  • Forstærke grundlæggende motoriske basisfærdigheder som f.eks. gang, løb, kast, balance og koordination. Dette medfører bedre kropsbeherskelse og –kontrol, og kan give eleven en større kropslig sikkerhed både på og udenfor idrætsbanen
  • At lære kroppens fysiske signaler at kende gennem trygge egenoplevelser (sved, hjertebanken, ømhed etc.)
  • Forbedre elevens kropsopfattelse (den subjektive opfattelse af egenkroppens afgrænsninger, handlekompetencer mm.)
  • Lære tekniske færdigheder (og derved udvikle sig som spiller eller udøver)

2.1.2. Psykisk og social udvikling
At bruge idrætten som middel til psykisk og social udvikling rummer utrolig mange muligheder. Idrætsarenaen med dets faste regelsæt og gennemskuelige strukturer kan opfattes som et ”minisamfund” i det store samfund. Et sted, hvor sociale spilleregler og omgangsformer kan afprøves og indlæres under trygge og overskuelige rammer og hvor elevens psykiske råderum kan udvikles. Overførselsværdien fra idrætsarenaens ”træningssamfund” til det omgivende samfund er således stor og værdifuld. Da den psykiske udvikling ofte påvirker den sociale udvikling og omvendt, har vi valgt at lade de 2 fremstå som et samlet udviklingsområde.

Når vi bruger idrætten som middel til psykisk og social udvikling, giver det således mulighed for bl.a. at:

  • Udfordre og flytte egne grænser i trygge rammer.
  • Skabe en identitet som idrætsudøver.
  • Øge den enkeltes selvtillid og selvværd (gennem kropslige positive erfaringer).
  • Arbejde med grundlæggende værdier som fair play og samarbejde.
  • Arbejde med regeltræning, hvor ens valg og handlinger afføder en umiddelbar konsekvens (positiv såvel som negativ).
  • Veksle mellem at sætte sig selv i centrum og at arbejde for helheden.
  • Træne sin sociale opmærksomhed.
  • Anerkende og acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder.
  • Arbejde med og erkende egne reaktioner i forbindelse med idrætsudøvelse som f.eks. vrede, skuffelse, glæde og udmattelse.
  • Arbejde med at kanalisere aggressioner og andre følelser ud på en – situationen taget i betragtning – positiv måde gennem eksempelvis højt aktivitetsniveau.
  • Turde tabe og vinde i trygge rammer.

2.1.3. Idræts-kulturel udvikling
I Danmark opfattes idrætten som en kulturbærer byggende på centrale danske begreber som bl.a. fællesskab, foreningsliv, demokrati, frivillighed og almen dannelse. Derudover er idrætten en vigtig aktør i den kropskultur, der på godt og ondt præger det moderne samfund og den løbende sundhedsdebat.

Træder man ind i den idrætslige arena i Danmark, – hvad enten det er som aktiv udøver sammen med ligesindede (udviklingshæmmede) eller som tilskuer blandt andre fans, træder man således ind i et højt anerkendt kulturelt fællesskab. – Et fællesskab, der ikke nødvendigvis skelner mellem udviklingshæmmede og andre. At være en del af dette, kan for vores elever være en måde at skabe en alment anerkendt identitet som ”idrætsmenneske”, og kan derved måske ligefrem have en integrerende effekt.

Når vi bruger idrætten som middel til kulturel udvikling, giver det således mulighed for bl.a. at

  • Få (større) kendskab til og forståelse for idrætsgrene og idrætsaktiviteter, hvorved muligheden for og motivationen til at deltage som aktiv eller som tilskuer på sidelinien og via medier øges.
  • Få kendskab til gamle lege og deres baggrundshistorie, og evt. viderebringe disse til egen omgangskreds.
  • Få kendskab til foreningsliv i Danmark – og mere specifikt til relevante foreninger i Københavns-området.
  • Få kendskab til lokalmiljøets muligheder for idrætsudfoldelse, leg og generel fysisk aktivitet – og derved at øge chancerne for fortsat (og gerne livslang) idrætsudfoldelse efter endt skoleophold.
  • Være en del af det idrætsaktive Danmark og derigennem skabe sig en idrætskulturel identitet som ”idrætsmenneske”.
  • Øge kendskabet til samfundsgenerelle begreber som f.eks. demokrati og medbestemmelse.
  • Inddrage det omgivende samfunds muligheder i undervisningen og derved synliggøre idrætserfaringernes anvendelsesmuligheder.

Afslutningsvis skal det understreges, at dette område er et område under udvikling. De udviklingsmuligheder vi har beskrevet er således udtryk for en delvis eksisterende praksis, men skal også ses som en inspiration til i højere grad at koble livet på Idrætsskolen med idrætslivet i det omgivende samfund. Dette sker f.eks. gennem besøg på forskellige idrætsanlæg som svømmehaller, Frisbee-golf-bane, fitnesscentre etc., men også ved hjælp af gæstelærere, venskabskampe, gæsteoptræden m.m. En øget kobling betyder, at elevens idrætskulturelle udvikling understøttes og øges, og vil kunne fremme langtidseffekten af et skoleophold på Idrætsskolen.

2.2 Om idræten som formål
At have idrætten som mål i sig selv er en drivkraft for mange mennesker – og er i vores idrætsundervisning en værdifuld gave, som vi bør værne om med omhu. Når idrætten er et mål i sig selv, så er idrættens umiddelbare egenkvaliteter og elevens egenoplevelse i centrum. Idrættens egenkvaliteter er overordnet set bl.a. rammerne, den tydelige struktur, de klart definerede regler samt tryghed og overblik. Dertil kommer fagenes særegne kvaliteter, som de er beskrevet i fagkataloget. Med egenoplevelse forstås f.eks. glæde, spænding, fællesskabsfølelse, oplevelse af dygtiggørelse og succes, indlevelse, sanselighed, fordybelse og i bedste fald selvforglemmelse. Netop den positive egenoplevelse gør idrætten til en meningsfuld beskæftigelse, og vil ofte danne udgangspunkt for at arbejde med idrætten som middel til anden udvikling. Vi bør derfor som undervisere være opmærksomme på ikke at drive rov på idrættens muligheder, – dvs. tvinge en udviklingsproces igennem uden at værne om idrættens egenkvaliteter. I praksis betyder det, at vi skal balancere vores undervisning, så der ikke opstår en konflikt mellem det vi vil med idrætten som middel og det idrætten ”vil” i sig selv. En korrekt balanceret undervisning vil være med til at sikre læringsparate elever og positiv udvikling.

3. Fag og tema-katalog

I det følgende beskrives 13 fag og temaer, der alle i større eller mindre omfang bør indgå i det samlede fagudbud i et skoleår på Idrætsskolen. Dette betyder dog ikke, at hver elev præsenteres for alle 13 fag/temaer, men sikrer et mangfoldigt undervisningsudbud, hvor den enkelte elevs behov tilgodeses bedst muligt. Således er det disse fag og temaer, der tages udgangspunkt i ved planlægningen af skoleårets forløb.

Kendetegnende for mange af de nævnte idrætsaktiviteter er, at de har karakteristika, der berettiger dem til at indgå i flere fag/temabeskrivelser. Men for overskueligheden og brugbarhedens skyld er de som udgangspunkt kun placeret ét sted.

3.1. Atletik

  1. Løb
  2. boldkas
  3. spydkast
  4. kuglestød
  5. diskoskas
  6. højdesprin
  7. længdespring
  8. orienteringsløb.

Beskrivelse
I atletik spiller den enkeltes motoriske basisfærdigheder, såsom balance, styrke og koordination en central rolle, når de tekniske færdigheder i løb, spring og kast skal indlæres. Atletikken kan således være med til at give et godt statusbillede af den enkelte elevs ”bevægelsesstatus”. I atletikken er konkurrence med sig selv og andre et naturligt element, som giver den enkelte elev mulighed for at arbejde med egne fysiske potentialer. Således er der både mulighed for at fokusere på egne forbedringer og succeser (små som store) og for at måle sig med og konkurrere mod andre. Dette giver i øvrigt indsigt i elevens reaktionsmønstre i forbindelse med konkurrencesituationer.

Formål/slutmål

  • At udføre, beherske, anvende og mestre forskellige former for løb, spring og kast.
  • At styrke de motoriske basisfærdigheder.
  • At kunne sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt, landing og hop-fald.
  • At blive bevidst om og kunne håndtere følelser forbundet med konkurrencesituationer.

Delmål

  • At kontrollere, sammensætte og mestre med fokus på elevens motorik, koordination, styrke og konkurrenceforståelse
  • At finde vej og arbejde med retningssans, stedsans, afstandsfornemmelse
  • At afprøve konkurrencesituationer og følelser forbundet hermed.

Progression/metodemuligheder
Løb, spring og kast kan gennemføres uden at være baseret på tekniske krav til udførelsen, og med legen eller mestringen som udgangspunkt. Stigende krav til den tekniske udførelse, inddragelse af atletikkens anvendte rekvisitter samt øgede krav til præcision. Øget brug af konkurrenceelementet.

OBS! Orienteringsløb kan også indgå som ”orienteringsaktiviteter” under friluftsliv.

3.2. Boldspil

  1. Fodbold
  2. håndbold
  3. volleyball
  4. kidsvolley
  5. basketball,
  6. tchoukball
  7. goalball
  8. ultimate

Beskrivelse
Kvaliteterne i boldspil ligger i den gode kamp- og holdoplevelse, de flotte scoringer, gode tekniske detaljer og flow i sammenspillet. Da boldspil er holdspil, ligger det op til at sætte fokus på temaer som samarbejde, kommunikation, holdånd og fair play samt psykiske reaktioner, der opstår i med- og modgang.

Formål/slutmål

  • Udføre enkle handlinger som: kaste, gribe, sparke.
  • Forstå og udføre enkle boldspil med få regler.
  • Deltage i de tekniske og taktiske udfordringer spillet indeholder.
  • Forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence.
  • At kunne forholde sig til konsekvenserne af ens valg og handlinger.
  • Anerkende forskelle i fysik og færdigheder.

Delmål

  • Arbejde med enkle handlinger som: kaste, gribe, sparke.
  • Bevidstgørelse omkring banen, dens størrelse og brugen af rummet.
  • Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder.
  • Forstå betydningen af fair-play.
  • Bevidstgørelse af konsekvenserne af ens valg og handlinger.
  • Erkende forskelle i fysik og færdigheder mellem sig selv og andre.

Progression/metodemuligheder
Stigende krav til den tekniske udførelse og taktiske overvejelser samt øgede krav til f.eks. rum/bane, brug af kommunikation, spillerantal, boldtyper, regler, teknik og taktisk forståelse.
Stigende inddragelse af elever (i time-out, kampråb, elevforevisning etc.). Fokus på roller, – at alle får en rolle, de kan udfylde med succes på banen, og at alle dermed bidrager så godt de kan til holdets succes. Fokus på vægtningen af forholdet mellem gode fælles holdoplevelser og solopræstationer så alle tilgodeses og udfordres bedst muligt.

3.3. Fokuseringsidrætter

  • Skydning, bueskydning, petanque/boccia, bowling, frisbee-golf, tai chi og yoga.
    OBS! Skydning og bueskydning kan også indgå i kampaktiviteter.

Beskrivelse
Fælles for fokuseringsidrætter er, at man arbejder med fokusering og koncentration. Fokusering kan være rettet indad (f.eks. på egen krop og åndedræt) eller udad (mod et ydre mål som f.eks. skydeskivens centrum). Ved at beherske krop og psyke (fokusere/fastholde et mål med synet og bruge musklerne statisk/dynamisk) kan et objekt sendes mod et mål i det rette øjeblik ligesom en bevægelse kan udføres med kontrol og perfektion. Det handler i bund og grund om at lede efter det perfekte skud eller den perfekte bevægelse, hvor man ”rammer den lige i øjet”! En vigtig essens er at kunne tage sine erfaringer med videre i sin søgen/træning/perfektionering. I sin basis er disse idrætter meget ligetil og fodrer ikke den store fysik. Det giver elever i mindre god eller dårlig fysisk form en god mulighed for succesoplevelser. Det samme gælder elever, der har større behov for struktur og overskuelighed end for følelsen af kaos og højt tempo.

Formål/slutmål

  • At fastholde koncentrationen og fokuseringen i en given aktivitet.
  • At opnå en større grad af præcision og tålmodighed.
  • At opnå en øget kropsbevidsthed og muskelbeherskelse.
  • At forstå åndedrættets betydning for præcision.
  • At kunne bruge feedbacken fra tidligere forsøg til at korrigere kropsligt i næste forsøg.
  • At stifte bekendtskab med og afprøve mere sjældne idrætter.

Delmål

  • At arbejde med egen koncentration, fokusering, præcision og tålmodighed.
  • At arbejde med samspillet mellem mål, redskab og egen koordination.
  • At arbejde med åndedrættet og kropsspænding.
  • Bevidstgørelse af feedbacken(lærdommen) fra tidligere forsøg.

Progression/metodemuligheder
Varierende fysisk støtte i forhold til at holde en del af redskabet. Varierende verbal støtte i forhold til udførelsen. Træning af rutine med og uden redskab. Fokus på bevidstgørelse/erfaringsdannelse hos den enkelte elev omkring kropsholdning/muskelarbejdets påvirkning af retning/resultat. Fokus på koncentration og fornemmelse for at være spændt/afspændt. Konkurrenceaspektet kan også inddrages vha. f.eks. scorekort, point i cirkler, men primært i forhold til eleven selv. Aktiviteterne, der bygger på indre fokusering (som tai-chi, chi gong meditation, yoga, fokuseringsøvelser og mentaltræning (gør målet større i dine tanker), kan med fordel bruges i træningen af aktiviteter med ydre fokus. Det er oplagt at søge ekspertise udefra til fokuseringsidrætterne.

3.4. Fag/tema: Friluftsliv

  1. Land-art
  2. vandring,
  3. lejrliv
  4. klatring
  5. cykling
  6. ridning
  7. kano
  8. kajak
  9. sejlsport
  10. orienteringsaktiviteter
  11. snitning
  12. naturiagttagelser
  13. fiskeri
  14. udesidning
  15. vinteraktiviteter

Beskrivelse
I friluftsliv sætter naturen dagsordenen for måden dagen kan gennemføres på. Friluftsliv giver den enkelte elev mulighed for i en længere periode at gøre sig erfaringer med udendørsliv under forskellige former og med forskellige fokus. Faget udfordrer og udvikler elevens sanseapparat og motorik, samtidig med at kvaliteter som tålmodighed, samarbejdsevne, tolerance, mod og udholdenhed bliver testet af og i naturen.

Formål/slutmål

  • At opleve at være underlagt naturen, årstider og vejrtyper.
  • At opleve naturen på forskellige måder og med forskelligt fokus.
  • At arbejde kreativt med naturens materialer og opleve både arbejdsproces og slutmål.
  • At respektere naturen.
  • At lære at udnytte naturens muligheder positivt.
  • At udvikle sanseapparatet.
  • At vise forståelse og accept af indbyrdes forskelligheder.
  • At fungere og samarbejde i en (mindre) gruppe.

Delmål

  • At afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen
  • At følge enkle regler for adfærd i naturen.
  • At opleve en logisk og enkel sammenhæng mellem handling og virkning.
  • At opleve naturens og egen ro.
  • At flytte egne psykiske og fysiske grænser.
  • At samarbejde om en given opgave.
  • At kunne orientere sig i naturen.
  • At arbejde med redskaber (kniv, sav og økse).
  • At benytte naturens råvarer/lave mad på bål.

Undervisningsvejledning/metoder

  • Inden for den samme aktivitet er der stor mulighed for at differentiere succeskriterierne.
  • Fagets opbygning gør det velegnet til en stor grad af opgave-uddelegering.
  • Piktogrammer kan med fordel bruges til at gøre program og pakkelister overskuelige.
  • Som motivationsfaktor kan man med fordel inddrage eleverne i udvælgelsen af periodens turmål og tema.
  • Besøg på relevante undervisnings- og informationsinstitutioner (museer, naturskoler etc.)
  • Udendørs overnatning kan være et udfordrende mål eller en afslutning på en periode og giver stort psykisk og socialt udbytte.

3.5. Grundtræningsaktiviteter

Indhold: ”Grundtræningsdag”, ”Slim” og ”Fitness”; gang, stav-gang, løb, spinning, boksning, fitnesscenter, svømning, styrketræning, konditionstræning, samt andre idrætter eller bevægelsesformer, der koncentreret træner muskulær styrke og udholdenhed.

Beskrivelse
Grundtræningsaktiviteter kan være alle idrætter eller bevægelsesformer, der koncentreret træner muskulær styrke og kondition. Valget af grundtræningsaktiviteter skal tage udgangspunkt i en variation, der kan motivere forskellige elever, men samtidig en vedholdenhed og kontinuitet, der gerne skal give en effekt.

Formål/slutmål

  • Den enkelte elev skal forbedre sin muskulære styrke og kondition (udholdenhed, kredsløb).
  • Give eleven kendskab til enkle og lettilgængelige idrætsaktiviteter, som de kan bruge efter endt ophold.

Delmål

  • Opøve og udvikle tekniske færdigheder indenfor de forskellige grundtræningsaktiviteter
  • Træning af forside/bagside (mave/ryg)

Progression/metodemuligheder
Fokus på lang arbejdstid med så høj pulsbelastning som muligt. Fokus på forholdet mellem antal øvelser (repetition + belastning). Cirkeltræning, så man kan arbejde tæt på maxbelastninger uden at nå for hurtig udmattelse (og dermed nedsat motivation).

OBS! Konditionsmåling udføres på løbebånd primo, medio og ultimo i et samlet årsforløb og bruges til at give et billede af elevens status og udvikling. Som sådan relaterer målingen sig ikke specifikt til grundtræningsaktiviteter, men mere generelt til skoleårets samlede aktivitetsmængde.

3.6. Kampaktiviteter

  1. Brydnin
  2. boksnin
  3. fægtnin
  4. jud
  5. karate

Beskrivelse
Kampaktiviteter handler om at arbejde med sin indre og ydre kraft og styrke. Kampaktiviteter sætter nogle naturlige fysiske og psykiske reaktioner i gang som f.eks. stigning i adrenalin, den rationelle tanke erstattes af instinktet. Det åbner mulighed for at udfolde og arbejde med sider, der i den normale sociale omgang er stærkt kontrollerede (vrede, aggression, høj stemmeføring, eufori etc.). Fokuspunkter kan være følelseskontrol, egne og andres grænser, respekt for hinanden og vores forskellige grænser og kunnen.

Formål/slutmål

  • At eleven får muligheden for at eksperimentere og udfolde sider af sig selv, der i den normale sociale omgang er stærkt kontrolleret.
  • Forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer.
  • At kunne sige fra – STOP!!
  • At kunne registrere og respektere et nej, når adrenalinet pumper.
  • Forholde sig til idrættens idealer, – først og fremmest fair play og tolerance.
  • At få kendskab til anderledes og mindre kendte idrætter.

Delmål

  • At eleven får kendskab til sider af sig selv, der i den normale sociale omgang er stærkt kontrolleret.
  • Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet som vrede, glæde, skuffelse, forglemmelse og udmattelse.
  • Afprøve og fornemme egne grænser.
  • Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter.
  • Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter.
  • Kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre.
  • Forstå betydningen af fair play.
  • Forholde sig til og acceptere tabe-vinde reaktioner i konkurrence.

Progression/metodemuligheder
Højere grad af kropskontakt, længere kampe, højere intensitet. Et trygt læringsrum er her ekstra vigtigt, hvis eleverne skal turde arbejde med egne følelser og grænser. Der skal reflekteres grundigt over, hvad det er, vi vil opnå med vores aktivitet. Stor opmærksomhed på elevernes fysiske og psykiske grænser og på at tage hånd om reaktioner i form af f.eks. vrede, ked af det, eufori ved sejr. Respekten for hinanden kan inddrages som ritual (f.eks. som hilsen på hinanden før og efter kamp). Kør de stærke trætte ved at beholde vinderne på banen, så de mindre stærke efterhånden har en reel chance mod dem.

OBS! Skydning og bueskydning kan supplere kampaktiviteter i eksempelvis et ”Robin Hood”- tema, da de er et modspil til høj aktivitet og har en historisk relation til kamp. Lege kan supplere i et ”Kamp-og leg”- tema, både for at inddrage kamplege, men også for vha. gruppe-, hold- og parlege at skabe forståelse for, at legen ikke fungerer uden medlegere og dermed danne grobund for den respekt for hinanden, der er nødvendig for succesfulde kampaktiviteter.

3.7. Fag/tema:Kreative og ekspressive aktiviteter

  1. Kropsteater
  2. dans
  3. musik og bevæge
  4. gøg
  5. akrobatik

Beskrivelse
Kreativ og ekspressive aktiviteter er typisk meget musiske og bygger på begreber som motorik, koordination, rytme, koncentration, hukommelse og ikke mindst fantasi, kreativitet og humor. Der er i særlig grad fokus på at arbejde med elevens evne og mod til at stå frem foran andre, ligesom det at (bidrage til at) skabe et eget produkt – stort som lille – er centralt i undervisningen.

Formål/slutmål

  • At kunne og turde eksperimentere med det ukendte.
  • At turde stå frem og vise hvad man kan og har lært.
  • At øge kropsbeherskelsen og kropsbevidstheden.
  • At kunne arbejde med forskellige bevægelsesudtryk og –kvaliteter.
  • At være modig og have selvtillid/selvværd (i situationen).
  • At kunne koncentrere og fordybe sig i en indlæringsproces.
  • At kunne samarbejde med en eller flere.

Delmål

  • At anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer.
  • At udtrykke forskellige figurer kropsligt.
  • At få kendskab til at anvende planer, rum, retning, impuls og bevægelsesudslag med og uden musik.
  • At skabe og udføre egne danse og koreografier, eksempelvis i grupper.
  • At dramatisere enkelte historier ved hjælp af kroppen og rummet.
  • At arbejde med motorik og koordination.

Progression og metodemuligheder
Da dette fag/tema i særlig grad udfordrer elevens kreativitet, mod og fantasi er det vigtigt at skabe et trygt og understøttende undervisningsmiljø. I modsætning til mange andre fag/temaer spiller det færdige produkt (som f.eks. en opvisning/optræden) ofte en særlig vigtig rolle og kan være en god motivationsfaktor. Dette vil selvsagt præge undervisningsprocessen og –formen. Mange små fremvisninger for de andre på holdet kan styrke evnen til at fremvise og giver samtidig eleverne et eksplicit billede af aktiviteten. Indlæring af smådele (der til sidst sættes sammen), giver hurtigt eleverne en motiverende fornemmelse af produktet. Anvendelse af forskellige redskaber, øget fokus på bevægelseskvaliteter, længere og mere komplicerede bevægelsessammensætninger og større krav til præcision i dans og rytmiske bevægelsesforløb er gode udviklingsredskaber. Inddragelse af gæstelærere, gæsteoptræden eller besøg på teatre og lignende giver eleverne inspiration og fælles referenceramme. Som motivationsfaktor kan elevernes egen musik med held inddrages (f.eks. som opvarmning eller ”fri dans”). Video og fotooptagelser er gode midler til bevidstgørelse om eget udtryk og færdighed, ligesom det kan medvirke til at træne evnen til at turde fremvise (være stolt frem for flov over egen fremtræden/indsats).

3.8. Leg

  1. Gamle og nye idrætslige lege
  2. Smidighedslege
  3. Styrkelege
  4. fangelege
  5. findelege
  6. kamplege
  7. kaplege
  8. boldlege
  9. kastelege mfl.

Beskrivelse:
Med leg mener vi her de idrætslige lege, hvor kroppen har en aktiv og fremtrædende rolle i sammenspil med andre. Leg er i sin essens hengivelse og sanselighed og præget af frivillighed, latter og lyst til at lege. Legen er et frirum for følelser, kropsberøring og et sted at prøve ”masker” og roller af i. Hvis de aftalte regler eller mønstre ikke overholdes, fungerer legen ikke. Man må derfor bøje sig for den enkelte legs betingelser. Legen er dog ikke ufleksibel. En forhandling kan skabe nye ubrydelige regler. Styrkerne ved de idrætslige lege er, at de kræver meget få redskaber, at de kan leges af alle, at de ikke kræver særlige rum eller anlæg og at de ofte er enkle, logiske og ikke altid behøver byde på en entydig vinder.

Vi får bedre kendskab til et menneske under 1 times leg og spil
end ved samtaler gennem 1 år

(Platon 427-347 f.kr).

Formål/slutmål

  • At huske idrætslige lege samt evt. at kunne videregive til familien, bosteder etc.
  • At turde grine, være løssluppen, berøre og blive rørt, kæmpe og konkurrere – kort sagt at turde hengive sig til legens univers.
  • Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter.
  • En erkendelse af at leg og latter ikke er forbeholdt børn, men også rummer kvaliteter for voksne.
  • Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed.

Delmål

  • Deltage i og forstå enkle idrætslige lege.
  • Arbejde med kropsberøring, samarbejdsevne og social opmærksomhed.
  • At kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre.

Progression og metodemuligheder
At sætte lege i gang adskiller sig fra traditionel idrætsundervisning eller instruktion, hvor indlæring eller træning af bestemte færdigheder ofte er målet. Legen leges ultimativt som et mål i sig selv. Derfor stilles der andre krav til igangsætteren. I legen må underviseren fungere som en animatør, der giver legen liv og inspirerer til leg. Animatøren deltager aktivt, har lyst til at lege og viser det. Som animatør er man obs. på det sikkerhedsmæssige aspekt af opslugthed/”glemmen sig selv” og giver legen god tid til at komme op af en evt. intensitetsdal. Man skaber et fælles ansvar for at legen fungerer ved i høj grad at lægge legens fortsættelse/forandring ud til deltagerne.

Kald evt. aktiviteterne “ldræt i gamle dage” eller ”øvelser”. Så undgås evt. modstand mod ”leg”.Der kan stilles større krav til regler, roller, fysiske rammer samt kriterier for bevægelse. Stigende grad af elevstyring og -indflydelse. Indtænk at der findes lege, der giver fordele til forskellige typer (tunge, tynde, smidige, hurtige, stærke osv.). Der findes ligeledes lege, hvor idrætslige kvaliteter som tab/vind, først/sidst ikke er centrale (nat og dag, røve det gyldne skind m.fl.). Lege kan også bruges som et middel til f.eks. at skabe en samlende social aktivitet, at skabe kamp- og konkurrencestemning, at løsne en stemning op (ice-breaker), at sætte energien op eller til at skabe løssluppenhed og latter.Gamle idrætslege er rigt beskrevet og kan sættes ind i en historisk og kulturel ramme. Inddrag evt. eleverne i produktion af legeredskaber.

3.9. Redskabsgymnastik

  1. Trampolin (stor og lille
  2. balancebom
  3. barre
  4. ringe,
  5. gulvøvelser (med og uden redskaber)
  6. redskabsbane.

Beskrivelse:
I redskabsgymnastik spiller den enkeltes motoriske basisfærdigheder, såsom balance, styrke, bevægelighed, smidighed og koordination en central rolle. Desuden er den enkeltes mod og tillid afgørende for både proces og produkt. Basalt handler det om at turde komme ud af balance – og finde den igen. Variationsmulighederne er mange og bevægelseskvaliteterne forskellige, hvilket giver gode chancer for vellykket (motiverende) undervisning trods en evt. uhomogen elevgruppe.

At turde er at miste fodfæste for en stund

(Kirkegaard).

Formål/slutmål

  • At udvikle de motoriske basisfærdigheder.
  • At tilegne sig større kropsbevidsthed og bedre kropsbeherskelse.
  • At kunne udføre konkrete spring eller øvelser.
  • At kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre.
  • At erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet (at turde…).
  • At udføre balancer og krydsfunktioner.

Delmål

  • At udføre og kontrollere forskellige former for gang, løb og spring.
  • At bruge spænding og afspænding.
  • At udføre simple balancer og krydsfunktioner.
  • At udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder som afsæt, svæv, landing, rulning, spring og vægtoverføring.
  • Opnå fortrolighed med hårde, bløde, faste og løse redskaber.
  • At turde prøve øvelser/spring
  • At turde fremvise.
  • At arbejde med balance/ubalance og evnen til at orientere sig uanset kroppens (horisontale/vertikale) placering i rummet.

Progression/metodemuligheder

  • Benytte skumredskaber i baneopbygningen
  • Benytte redskaber som f.eks. vimpler og ærteposer til balanceindlæring
  • At benytte forskellige højder på balancebommen
  • At tilpasse modtagningen individuelle behov
  • At arbejde med forskellige rullemåder
  • At fremvise for andre – både i træningsprocessen og som slutprodukt (opvisning)

3.10. Slagbold

  1. Badminto
  2. tennis
  3. skumtennis
  4. bordtennis
  5. squash
  6. golf
  7. bangbold,
  8. cricket
  9. rundbold
  10. hockey

OBS! Hockey er valgt placeret her, velvidende at den også har boldkvaliteter.

Beskrivelse:
Slagbold kan både byde på det individuelle og holdpræsentationer, men handler i sin essens om mødet mellem medie og objekt (f.eks. badmintonketcher og fjerbold). Derfor kunne fokuspunkter være timing, koncentration og koordinering.

Formål/slutmål:

  • At få kendskab til idrætsaktiviteter med brug af slagredskaber
  • At beherske enkelte tekniske færdigheder (bl.a. ved hjælp af øje-hånd koordination
  • At have kendskab til spillets regler og mestre tekniske og taktiske færdigheder
  • At få kendskab til individuelle idrætsaktiviteter og arbejde med individuelle præstationer, samtidig med at der er fokus på fair play og samarbejde (spil med og mod)

Delmål

  • At få kendskab til enkle tekniske færdigheder
  • Bevidstgørelse omkring banen, dens størrelse og brugen af rummet
  • At opnå en bevægelighed både individuelt og i forhold til med- og modspillere

Progression/metodemuligheder
At aflevere og modtage med forskellige boldtyper og slagredskaber (ballon, skumbolde, fjerbolde, skumtennis osv.). At variere reglerne, herunder bl.a. banestørrelsen. Teknisk og taktisk progression. Bevægelighedstræning uden redskab. Slagboldspil giver gode muligheder for undervisningsdifferentiering bl.a. ved hjælp af forskellige boldtyper og slagboldspil. Vær opmærksom på, at aktivitet på mange baner (1 mod 1 eller par mod par) kan gøre det svært for lærerne at se alle, men er samtidig også en mulighed for at give eleverne selvstændige opgaver (squash, bordtennis, tennis, badminton, bangbold) – evt. separat fra den øvrige undervisning.

3.11. Teoretisk idrætsundervisning

Indhold: Krop, sundhed, kultur
Krop: fysiologi, anatomi, opvarmning, udstrækning, afspænding, massage.
Sundhed: kost, livsstil.
Kultur: idrætskultur, idrætshistorie/kroppen gennem tiden, tilskuerkultur, demokrati.

Beskrivelse
Vi arbejder med 3 områder eller vinkler inden for idrætsteori. Teori er vigtigt i forhold til f.eks. at forstå vores krop og hvordan kost (sund som usund) og motion påvirker os samt hvordan man har set på kroppen gennem historien. Teoriområdet kan der sættes meget mere fokus på.

Formål/slutmål

  • At skabe større sammenhæng mellem teori og praksis
  • At give eleven viden om og erfaringer med kroppen, dens funktioner og om sundhed i bred forstand
  • At give eleven indblik i idrættens roller og traditioner i det omgivende samfund
  • At give viden om den danske idrætskultur og dermed støtte elevernes idrætskulturelle udvikling
  • At få kendskab til lokalmiljøets muligheder for idrætsudfoldelse, leg og generel fysisk aktivitet

Delmål

  • At bevidstgøre om teoriens anvendelse i praksis
  • At eleven lærer at benytte, anvende og udnytte de viste muligheder uden for skoletid og omsætte ny viden til hverdagsbrug

Progression/metodemuligheder
Video, film, billeder (fortid/nutid). Ud i byen besøg (museum, stadion, Frisbeegolfbane, danse-scener, svømmehaller, foreninger, Gerlev Legepark o.a.). Øvelsers udvikling (f.eks. gymnastikkens udvikling fra rette linjer til bløde bevægelser). Kunsten er at gøre teorien så praktisk forståelig og vedkommende som muligt. Billedliggørelse og håndgribelighed er vigtigt. Teori om sundhed og motion kan f.eks. indgå i ”Slim” og ”Fitness” samt løbende i den generelle undervisning. Opvarmning og udstrækning kan også berøres teoretisk, men bør i øvrigt så vidt muligt berøres i alle forløb.

3.12. Vandaktiviteer

  • Vandaktiviteter
  • vandtilvænning (herunder vandlege)
  • svømmeindlæring (f.eks. brystsvømning, rygsvømning, crawl)
  • sikkerhed i vand,
  • ivredning (selvredning)
  • bjærgning

Beskrivelse
Vandaktiviteter giver mange muligheder for at arbejde med kropsfornemmelse og kropsbevidsthed. Ikke mindst for elever, der ellers har vanskelig ved fysisk aktivitet. Når svømning/vandaktiviteter indgår som en del af grundtræningsdagen, er de primære mål at opnå en konditionsmæssig effekt samt at give eleverne gode oplevelser med vand. Et decideret svømmeundervisningsforløb vil kræve bedre rammer og tilgængelighed end det vi pt. kan tilbyde eleverne.

Ved træning før SLIS-stævnet trænes svømning særskilt med fokus lagt mere på konkurrencesvømning; at træne starter, stafetter, og at svømme hurtigt.

Formål/slutmål
• Opnå en glæde ved bevægelse i vand.
• Bevæge sig med fortrolighed og omtanke i vand.
• Forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner der opstår i med- og modspil med vandet.
• Opnå kendskab/tryghed ved svømmehaller/omklædning m.m.

Delmål
• Opleve glæden ved vand og aktiviteter i vand.
• Kunne flyde, have hovedet under vand og dykke.
• Bruge spænding/afspænding, anvende hensigtsmæssig koordination ved spring.
• Kende til og anvende bjærgning og livredning. Kende metoder til at sikre sig selv i vand.

Progression/metodemuligheder
Anvendelse af forskellige redskaber i vandet, større krav til fornemmelse for kroppens muligheder i elementet, f.eks. rotationer i vandet, større krav til distancer, udholdenhed og forfinelse af teknik.
DSLF´s vandprøve og begynderprøve samt distancemærker kan inddrages som motivationsfaktor eller ramme for undervisningen.
Hvis vejret tillader det, er udendørs svømning (f.eks. Furesøbad, Bellahøj og Amager strandpark) en mulighed.

3.13. Idrætsfaglig valgfag

Under hensyntagen til økonomi, sikkerhed, tilgængelighed mm. er alt som udgangspunkt muligt!

Beskrivelse
Valgfag skal give eleverne muligheden for selv at sætte præg på deres ophold – om det så er for at dyrke hvad de kan og nyder, eller for at udfordre sig selv med nyt og spændende. Af hensyn til det sidstnævnte er det væsentligt at overveje valgfagsperiodernes placering i det samlede skoleår.

Formål/slutmål

  • I højere grad at søge medbestemmelse og indflydelse samt at kunne deltage i demokratiske beslutningsprocesser
  • Høj grad af motivation
  • At få mulighed for at få opfyldt individuelle idrætsønsker

Delmål

  • At stifte bekendtskab med medbestemmelse, demokrati og beslutningsprocesser
  • Prioritere egne interesser, egne stærke sider
  • Udforske nye idrætter/sider af egen kunnen

Progression/metodemuligheder
Se de valgte fag/temaer.
Da eleverne selv har valgt, må motivationen forventes at være høj. Dette kan der værnes om ved fortsat medinddragelse i planlægningen og udførelse af forløbet.