Menu

 

Definition af nogle af de centrale begreber i den pædagogiske platform:


Et personligt møde med eleven, hvor tryghed og tillid præger samværet:

Derved mener vi, at mødet skal være præget af gensidig respekt. Vi vil tage os tid til at være lyttende. Vi skal være tilstede i situationen. Vi skaber forudsigelighed og faste rammer, så evt. kaossituationer også kan rummes af eleven. Der skal skabes klarhed om dagens forløb. Positiv feedback skal gives efter behov (konstruktiv kritik). Vi står som psykiske garanter for eleverne, de skal kunne regne med os som sikkerhedsnet. Vore ord og handlinger skal hænge sammen, eleverne skal kunne stole på det vi siger og gør.

Dannelse

Et af vore mål er dannelse, og ved dette forstår vi, at eleverne opnår en evne til at færdes i det omgivende samfund. Målet er, at eleverne forstår og kender spillereglerne i et demokratisk samfund. Det gælder normer, værdier og holdninger, som de kan have lært under opholdet på Idrætsskolen, og som de kan overføre og bruge i andre situationer i tilværelsen.

Læring i undervisningen:

Herved forstår vi, at de erfaringer som eleverne drager i undervisningen, skal være overførbare til andre situationer i deres tilværelse, for at der kan være tale om læring. Det vil f.eks. sige, at konkrete idrætserfaringer skal kunne bruges i andre sammenhænge, såsom at gå på trapper, færdes i byen, i ukendte områder eller lignende. Overordnet set er målet for læringen, at eleverne opnår de kvalitetsmål, vi har beskrevet i Idrætsskolens formål.

Procesorienteret undervisning

At undervisningen er procesorienteret, betyder at vi vægter processen/forløbet højere end produktet/ resultatet. Som lærer skal du have fokus rettet mod processen i din undervisning. Du skal lægge vægt på, at undervisningen skrider fremad og udvikles, fremfor at nå et specifikt mål. Processen er et selvstændigt mål, altid med overvejelser om, hvorvidt det for eleverne er hensigtsmæssigt at vise det lærte for andre.

Rykke/flytte grænser fysisk og psykisk

Gør vi som lærere ved at tage udgangspunkt i den enkelte elevs evner og muligheder, ved at opbygge en positiv relation med eleven, så de tør mere og kan mere, baseret på tryghed og tillid til lærerens kompetencer og evner.

Et eksperimenterende, positivt læringsmiljø:

Dette skal præge det daglige arbejde og give grobund for den enkelte elevs egen læring. Vi ser tryghed og tillid som udgangspunktet for det eksperimenterende, positive læringsmiljø. Tryghed og tillid opnås ved, at vi som undervisere dagligt møder vore elever med empati, støtte, krav og vejledning, i en balance hvor eleven udfordres på sit eget niveau. Vi mener, at denne undervisningsform i visse fag/sammenhænge giver langt den bedste læring og ofte gode processer.

Dans og krops teater

Et eksempel: ”Kampdans med sværd”. Lærerne udstikker rammerne (et sværd, musikken, rummet, bevægelseshastigheden og placering i forhold til hærføreren). Eleverne eksperimenterer inden for rammerne, dvs. bestemmer selv, hvordan bevægelserne udføres. Derudover laver eleverne selv sværdene. Med denne arbejdsform kan eleverne arbejde selvstændigt og turde eksperimentere, og læreren fylder meget lidt, men er støttende og fungerer som tovholder. Dette eksempel skulle gerne kunne overføres til andre situationer i elevens tilværelse, f.eks. vedr. medbestemmelse, gruppearbejde og demokrati.

Den enkelte elevs succes’er skal sikres og tydeliggøres:

Vi skal tage udgangspunkt i elevens forudsætninger, og modtage den enkelte elev ordentligt. Undervisningsdifferentiering og elevens individuelle behov er vigtige, så den enkelte elev kan udfordres og udvikles fra det niveau eleven er på. Dette vil være med til at skabe succes’er, der kan overføres til andre situationer i livet. Vi skal sikre de små succes’er, sætte realistiske mål, og forsøge at arbejde med zonen for den nærmeste udvikling. Vi skal øve, træne og indlære færdighederne, i en cirkel af succes bestående af læring, tilvænning og vedligeholdelse.
Vi kan verbalt visualisere elevernes succes, og f.eks. tydeliggøre den via video og fotos.

 

Social ansvarsforståelse

Ved social ansvarsforståelse er det som ansat din opgave at medvirke til, at eleverne lærer at forstå hinandens forskelligheder via respekt og ligeværdighed, og dermed opnår forståelse for hinandens behov.
Eleverne skal lære, i samspil med andre elever med forskellige intellekter, at fungere fagligt og personligt i både større og mindre grupper, samarbejdsmæssigt skal de f.eks. kunne deltage i elevråd, bestyrelse osv. Personligt skal de kunne danne venskaber på tværs af køn, alder, hold og funktionsniveau. De skal kunne kende forskel på dit og mit, og kunne adskille sig selv fra andre, ved at få styrket deres egen identitet. Fra lærerside er det i høj grad via begreberne respekt og ligeværdighed, at vi skal være med til at styrke elevernes sociale ansvarsforståelse, ved at tage dem alvorligt i alle situationer.


Respekt og ligeværdighed er centrale begreber:

Vi skal udvise respekt overfor eleverne og hinanden. Vi skal tage eleverne alvorligt, og lytte til eleverne. Alle skal høres, høre efter og have en ny chance hver dag. Vi skal være bevidste omkring dilemmaet at tage et nej for et nej, i forsøget på at motivere og inspirere eleverne. Vi er alle ligeværdige, men måske ikke ligestillede og –kvalificerede. Vi skal som lærere være et godt forbillede, og behandle andre, som du gerne vil have de behandler dig. Vi skal hjælpe/guide eleverne, være konstruktive og begrunde de enkelte situationer, således at eleverne bl.a. opnår en social ansvarsforståelse. Vi skal udvise tolerance i.f.h.t. elevernes formåen. Vi skal tage eleverne så meget som muligt med på råd, både fagligt og socialt, styrke elevernes medbestemmelse, og være bevidste omkring valget af tema’er (f.eks. samarbejde, demokrati, kamp og leg, kropsteater).


Elevernes medbestemmelse:

Den formelle medbestemmelse ligger i, at eleverne på Idrætsskolen selv vælger medlemmer til elevrådet, og at de derefter vælger 2 elever til Idrætsskolens bestyrelse.

Den reelle medbestemmelse:

Vi sætter rammerne for skolen og undervisningen, da vores erfaring viser, at størsteparten af eleverne ikke er i stand til at navigere på et abstrakt plan. Den reelle elevmedbestemmelse udøves f.eks. i forbindelse med valg i grundtræning (ønsker eleven svømning, styrketræning, spinning eller boksning), valg på løbehold (hurtigt/langsom, distance etc.), medbestemmelse i åben time, hvor eleven selv er med til at sætte dagsordenen og træffe valgene.
Derudover har eleverne faste idrætstema’er, som eleverne skal gennemgå, og en række valgfag, som eleverne kan vælge og måske få opfyldt. Valgfag kan f.eks. afprøves, som en prøvetime i styrketræning el. lign. I forbindelse med præsentation og evaluering af fagene kan fotos benyttes som hjælpemiddel.


Egne løsningsforslag og mål

Elevernes medbestemmelse er medvirkende til, at de når frem til deres egne løsningsforslag og mål. Når eleverne begynder på Idrætsskolen, skal de hver især i samarbejde med kontaktlæreren have defineret deres egne mål for opholdet på skolen, og i løbet af året skal de både have valgfag i perioder, de skal i selve undervisningen selv kunne komme med løsningsforslag, og de skal have udstrakt medbestemmelse i mange situationer i skolens hverdag.

Lærerrollen skal indeholde et professionelt engagement:

Man skal kunne være i stand til at adskille det personlige og det faglige. Man er selv ansvarlig for, at evt. personlige problemer ikke får indflydelse på det professionelle engagement. Hvis man ikke er i stand til dette, skal man ærligt og åbent melde det ud. Man skal handle optimalt i.f.h.t. den enkelte elev, og være bevidst om sine stærke og svage sider. Man skal være i stand til at arbejde i teams, og arbejde ud fra skolens mål, fremfor sine evt. egne mål. Man skal være klar, parat og åben, og være i besiddelse af indlevelsesevne, tålmodighed og respektfuldhed overfor eleverne. Man skal sørge for løbende at være ajourført idrætsfagligt og pædagogisk-psykologisk.


Undervisning præget af høj idrætsfaglighed:

Idrætsfagligheden sikres grundlæggende ved, at lærere på Idrætsskolen skal være uddannede folkeskolelærere med idræt som linjefag, eller uddannet cand.scient eller bachelor fra Institut for Idræt på universitetet. Derudover benytter vi os af gæstelærere, og bestræber os på at efter- og videreuddanne os i det omfang det er muligt. Endvidere kunne jobbytte med andre relevante institutioner og skoler være relevant.

Undervisningen skal være præget af høj idrætsfaglighed. Det gør vi ved at veksle mellem flere forskellige undervisningsformer og analyserer den undervisningssituation som foregår, og handler derefter. Gennem undervisningsdifferentiering både individuelt og gennem valg af tema’er i løbet af året, forsøger vi ved stadig refleksion at ramme den enkelte elevs niveau. Vi udnytter den enkelte idrætslærers kompetencer, og giver erfaringen videre, så det bliver fælles eje.

Inspirator

Som ansat skal du være forbillede som eleven kan spejle sig i, du skal kunne variere din fremtrædelsesform som underviser mellem det at være:

Vejlederen (nu og efter endt ophold på skolen)
Mesteren (ved hvad der skal ske)
Forføreren (føre an og tydeliggøre)
Katalysatoren (sætte i gang)

Mødet med eleven skal være empatisk:

På Idrætsskolen skal læreren udvise empati i alle situationer i mødet med eleven. Ved empati forstår vi indfølingsevne, evnen til at sætte sig i elevens sted, og handle derefter.

Øget selvværd

Vi skal som ansatte kunne omstille os mentalt i forhold til de psykiske forandringer, eleven dagligt gennemlever. Det øgede selvværd skaber vi ved at møde hver enkelt elev, hvor eleven psykisk befinder sig i netop det øjeblik hvor kommunikationen verbalt/kropsligt finder sted. Selvværdet kan øges ved at arbejde med elevens egne grænser, og ved at give eleven konstruktiv kritik.