Ledelse

Søren Stenkilde

Søren Stenkilde – forstander

Jeg er oprindeligt uddannet lærer fra det nu nedlagte Jonstrup Seminarium i Lyngby, og har efterfølgende videreuddannet mig som merkonom og erhvervsdiplomleder. Jeg begyndte min karriere som trainee i Tjæreborg Rejser efter endt læreruddannelse midt i 80’erne, da pastor Eilif Krogager ville ansætte humanistisk uddannede som Tjæreborgs kommende ledere, og jeg var som hotelkontrahent bl.a. med til at forhandle de store hotelkontrakter i New York og Florida, da Tjæreborg begyndte at flyve med Tower Air til USA. Senere blev jeg produktchef i Tjæreborg, med ansvar for Grækenland, indtil Spies opkøbte Tjæreborg, hvorefter jeg blev flykontrahent i det fælles produktionsselskab Mercur Leisure Group, der skulle koordinere charterplanlægningen mellem Spies og Tjæreborg. Efter 9 år i Tjæreborg/Spies blev jeg adm. direktør for STS Sprogrejser i Danmark, hvor jeg var med til at sende unge skoleelever på sprogrejser samt High School ophold i England, Frankrig og USA.
Siden 1995 har jeg været forstander for Idrætsskolen for udviklingshæmmede, en selvejende undervisningsinstitution for voksne udviklingshæmmede. Idrætsskolen er den eneste af sin slags i Danmark, og har nu med stor succes eksisteret i over 20 år. Jeg har endvidere været medlem af skolebestyrelserne på Dronninggårdskolen og Matthæusgades skole. Jeg bor sammen med Vibeke på Vesterbro, og vi har 4 børn i alderen fra 15 til 25 år. I min fritid er jeg en ivrig svømmer og løber, og har deltaget i adskillige maratonløb.

Telefon: 21 65 70 94

info@idraetsskolen.net

Mads_Henriksen

Mads Henriksen

Souschef. For nærmere beskrivelse, se under Undervisere.