Praktikanter og besøgende

Vi tager gerne imod praktikanter, studerende og andre besøgende i løbet af et skoleår. De studerende/praktikanter vi helst vil have besøg af, er lærerstuderende med idræt som linjefag, samt idrætsstuderende fra universitetet. Desuden tager vi også imod pædagogstuderende, gerne med idræt som speciale.

Den periode, hvor vi kan have praktikanter, er i perioden fra efter efterårsferien i oktober, og til påskeferien i marts/april. Uden for denne periode tager vi normalt ikke imod praktikanter, medmindre noget helt særligt gør sig gældende.

Hvis nogle ønsker at besøge os en enkelt dag, og se hvad vi laver, er onsdage den bedste dag at besøge os.

Vi modtager også evt. kommende elever i praktik, hvis de f.eks. er i tvivl om, om Idrætsskolen er det rette tilbud til dem. Kontakt os vedr. dette, og aftal nærmere.

Da vi i løbet af et skoleår får rigtig mange henvendelser, kan vi desværre ikke tage imod alle interesserede. Det er et krav, at der skal være en mening og et formål med besøget, for både dig, og for Idrætsskolen.

Hvis du er interesseret, skal du sende en mail til os, og skrive hvad din praktik går ud på, hvornår det skal være, hvor mange I er og evt. andre oplysninger. Så tager vi det op på et møde enten mandag eller torsdag, hvorefter du vil høre fra os.