Skoleliv

Idrætsskolens fysiske rammer og omgivelser

Idrætsskolen hører hjemme i Grøndal Multi Center ved Bellahøj i det københavnske Nordvest-kvarter. Grøndal Centret er et af Nordens største idrætscentre med et fantastisk udbud af idrætsfaciliteter. I et hjørne af centrets 1. sal har skolen sin egen afdeling med elevernes omklædningsrum og fællesrum, kontor og lærerværelse, friluftsrum, rekvisitrum og multirum samt fælles spisecafe. Alt dette er skolens hjerte og basen for skolelivet.

Selve idrætsundervisningen finder sted i centrets idrætsfaciliteter og giver skolen en unik mulighed for at udbyde et bredt og varieret undervisningstilbud. Derudover giver det elever og personale en god mulighed for dagligt at færdes i et inspirerende idrætsmiljø.
Grøndal Multi Center benyttes dagligt af flere tusinde idrætsudøvere. Den daglige omgang med centrets andre brugere spiller en vigtig rolle for elevernes udvikling af en identitet som idrætsmenneske. Derudover oplever vi, at elevernes nysgerrighed næres i mødet med andre idrætsudøvere og idrætsgrene. En nysgerrighed, der ofte kan arbejdes videre med i målrettede undervisningsforløb.
Som supplement til centrets indendørsfaciliteter har skolen også umiddelbar adgang til en udendørs kunststofbane, et atletikstadion på Genforeningspladsen, Bellahøj Svømmestadion samt de grønne arealer i Degnemosen og Utterslev mose. Endelig benytter Idrætsskolens friluftsgrupper skov- og naturområder i hele Storkøbenhavns-området.

IDRÆTSSKOLENS STRUKTUR

Når eleverne starter på Idrætsskolen, bliver de placeret i et af 4 teams. I teamet er 9-10 elever og 2 faste kontaktlærere. Teamet danner en fast base for eleven gennem hele året, ligesom teamlærerne står for den primære kontakt til og samarbejde med elevens bagland. Gennem skoleåret mødes teamet flere gange til teamdage og teamuger, hvor elevmedbestemmelse og socialt samvær i velkendte, mindre grupper er i centrum. Her kan aktiviteterne bl.a. være hjemmebesøg, særligt ønskede idrætsaktiviteter og smådyster med og mod andre teams.

I efteråret udarbejder teamlærerne en elevplan for hver elev. På baggrund af elevplanen stræbes efter at tilrettelægge et individuelt forløb med udgangspunkt i elevens ønsker, ideer, behov og muligheder og i de muligheder vi ser hos eleven. Således er den enkelte elevs deltagelse i de forskellige fag og temaer orienteret imod på forhånd bestemte indsatsområder.

Elevplanerne danner baggrund for holdinddelingerne i de forskellige undervisningsperioder. Et skoleår er inddelt i 11-12 perioder (se eksempel på års-periodeoversigt). I hver periode er der 3-4 fag eller temaer. Eleverne deltager i 1 fag per periode. Hver gang en ny periode begynder, skabes nye hold på tværs af de 4 teams. Således kommer man gennem hele skoleåret til at være sammen med mange forskellige kammerater i undervisningen, ligesom man undervises af forskellige lærere fra periode til periode. Denne struktur udfordrer gennem hele skoleåret elevernes omstillingsevne positivt.
Ved hver periodes start får eleverne et ugeskema for deres fag. Skemaet er med tekst og piktogrammer (se eksempel på periode-skema). Skemaet skaber overblik og struktur for eleverne, og dermed overskud til at indgå på det nye hold og i de nye aktiviteter.

ÅRETS AKTIVITETER OG TRADITIONER PÅ IDRÆTSSKOLEN

Et skoleår på Idrætsskolen begynder i august og slutter i juni. Skoleåret starter med en introduktionsperiode, der ofte rummer en enkelt overnatning ud af huset.
I løbet af efteråret deltager vi hvert år i Strandparkløbet, der er et motionsløb, vi arrangerer sammen med Københavns beskyttede værksteder, ligesom vi er deltagere og medarrangører af atletik- og fodbolddagen Glostrupstævnet sammen med 5 andre specialskoler og specialundervisningscentre. I efteråret afvikler vi også vores studietur. På studieturen rejser alle elever og lærere sammen væk fra skolen 1 uge.
Hjemme på skolen er det også i efteråret vi inviterer til ”Kom og vær med-dag”. En dag, hvor nuværende elever kan invitere pårørende til at deltage og få indblik i en almindelig skoledag på Idrætsskolen.
Gamle Elevers Dag hører også hjemme i efteråret. Her inviteres tidligere elever til en eftermiddags idrætsaktivitet og hyggeligt samvær med skolens personale. Dagen giver alle mulighed for et godt gensyn og giver personalet mulighed for at følge op på elevernes idrætsdeltagelse og eventuelt hjælpe med at skabe kontakt til idrætstilbud.
Omkring 1. december fejrer vi altid julens komme med en hyggelig julefrokost for alle elever og personalet på skolen, hvor vi julepynter skolen, dyster i diverse aktiviteter og spiser en god frokost sammen.

Skoleårets 2. halvdel indledes med et midtvejsmøde i januar. Midtvejsmødet er et statusmøde mellem kontaktlærerne, eleven og dennes bagland. Mødet er et tilbud til den enkelte elev, og giver alle parter mulighed for at komme med ønsker, ideer og mål for den resterende skoletid.
I begyndelsen af skoleårets 2. halvdel laver vi primært arrangementer hjemme på skolen og gerne på initiativ fra eleverne selv. Således er det ofte her, at der afholdes en elevfest, arrangeret af elevrådet, ligesom det er elevrådet, der beslutter, om der f.eks. skal fejres fastelavn på skolen.
I denne periode ligger det årlige Åbent Hus-arrangement også. En dag hvor skolen holder ekstra længe åbent og hvor alle interesserede (og mulige nye elever) kan komme og kigge på eller deltage i idrætsundervisningen sammen med eleverne.
I foråret får vi igen travlt med aktiviteter ud af huset. I maj måned medarrangerer og deltager vi i Værkstedernes Idrætsdag sammen med de beskyttede værksteder og dagcentre i Københavns og Frederiksbergs kommuner, ligesom vi har tradition for hvert år på denne tid at deltage i enten Specialskolernes Landsidrætsstævne eller Idrætsfestivalen Special Olympics.
Begge dele er 3-dages stævner med konkurrencer i atletik, svømning, fodbold og hockey. Derudover deltager vi ofte med en gruppe nuværende og tidligere elever i et motionsløb.

Igennem hele skoleåret krydrer vi gerne dagligdagens undervisning med besøg af eller kampe imod andre skoler eller værksteder, som f.eks. Pibergården eller Højskolen i Krummerup.
Skoleåret afsluttes på en festlig dag med reception (med deltagelse af pårørende) med taler og overrækkelse af afgangsdiplomer. Receptionen efterfølges af en stor farvelfest kun for skolens elever og personale.

Idrætsskolens traditioner tjener til at styrke skolens og gruppens ”ånd”. Tilbagevendende arrangementer skaber genkendelighed og forventningsfuldhed hos gengangere blandt eleverne, ligesom de giver nye elever en følelse af at være en del af en større helhed.

Idrætsarrangementer ud af huset er med til at styrke elevernes identitet som idrætsudøvere og ikke mindst som Idrætsskole-elever. Herudover er det ofte en stor udfordring at være i nye ukendte rammer sammen med andre/fremmede og tilmed konkurrere med og imod dem. Disse oplevelser er for nogle grænseoverskridende og grænseflyttende og for de fleste spændende, sjove og lærerige.

SKOLEDAGEN OG DENS DELELEMENTER

I det følgende ønsker vi at beskrive delelementerne i det skoleliv, der ligger udenfor den konkrete idrætsundervisning på Idrætsskolen, men som også rummer stor mulighed for personlig udvikling indenfor det fysiske, psykiske, sociale og idrætskulturelle område.
Personlig udvikling forstås som handlekompetencer, der øger den enkeltes indflydelse på eget liv, og forbedrer mulighederne for at agere i og i forhold til det omgivende samfund.
Der er tale dels om praktiske konkrete færdigheder, dels færdigheder af mere almendannende karakter, der påvirkes gennem de erfaringer, forståelser, færdigheder og kompetencer, der erhverves gennem hele livet (og som er nært beslægtede med opdragelses- og socialiseringsprocesserne).

Indenfor hvert delområde af skoledagen beskrives kort rammen og indholdet, hvorefter der gives eksempler på de kvaliteter og udfordringer og dermed lærings- og udviklingsmuligheder, vi oplever som nogle af de væsentligste. Udfordringerne forsøger vi at eksemplificere med udgangspunkt i nogle bestemte ord eller færdigheder. Færdigheder, der er valgt, fordi de ofte er i spil i den daglige interaktion på Idrætsskolen og fordi vi vægter dem højt.
Målet med beskrivelserne er dels at skærpe vores egen opmærksomhed på/i de pågældende situationer/delelementer og dels at give omverdenen en bedre forståelse af de konkrete situationer og af de udfordringer og dermed læringsmuligheder de rummer for eleverne på skolen

I erkendelsen af, at den enkeltes mængde af handlekompetencer og almen dannelse er vanskelig at måle, er det vigtigt at understrege, at vores eksempler ikke er en facitliste, men at de selvfølgelig levner spillerum for den enkelte personlighed og dennes særkender. Forstået på den måde at vi ikke stræber efter en poleret ensrettet adfærd blandt eleverne, men efter at det enkelte individ udvikler egne evner til at indgå i det omgivende samfund og fællesskab på kvalitativ vis.

SKEMA FOR EN ALMINDELIG DAG PÅ IDRÆTSSKOLEN

9.00-9.30: Ankomst og omklædning
9.20-9.30: Morgenmøde for personalet
9.30-9.45: Morgensamling for alle
9.45-11.15: Idrætsundervisning
11.15-11.45: Pause
11.45-13.00: Idrætsundervisning
13.00-13.30: Bad og omklædning
13.25-14.00: Frokost og kaffe eller the.
14.00: Tak for i dag.

ANKOMST OG OMKLÆDNING

Eleverne møder på skolen omkring klokken 9.00. En ”åbne-lærer” tager imod elever, der kommer mellem 8.45-9.00, mens de øvrige lærere slutter sig til kl. 9.00. Nogle elever møder i højt humør, andre skal have hjælp til at få morgenen lagt bag sig og til at få en god start på skoledagen. Når eleverne møder, går de enten direkte i omklædningsrummet eller starter morgenen med en snak med lærere eller kammerater på gangen eller i elevrummet.
I herre- og dameomklædningsrummene, der er relativt små, har hver elev sit eget skab, hvor idrætstøj, sko, håndklæder mm. opbevares gennem hele skoleåret.
Elever, der har behov, får af lærerne verbal støtte til omklædningen, men som udgangspunkt klarer eleverne selv både omklædningen og pakning af badetasken. Har en elev brug for at videregive en vigtig besked, for at få løst et problem eller for en samtale med en lærer, finder det typisk også sted i dette tidsrum.
Efter endt omklædning vælger nogle at blive i omklædningsrummene, mens andre fortsætter samværet med kammerater på gangen eller i elevernes fællesrum, indtil morgensamlingen begynder.

Formålet for morgenens ankomst og omklædning er, at elever og lærere får sagt god morgen til hinanden på en nærværende måde og får skiftet fra hverdagstøj til idrætstøj og bliver parate til skoledagen både praktisk og mentalt.

Kvaliteter ved ankomst og omklædning:
Når vi starter dagen på Idrætsskolen med at klæde om til idrætstøj har det flere fordele. Dels tydeliggør omklædningen skiftet fra morgen til skoledag og hjælper således en del elever til også mentalt at være parate, når morgensamlingen og derefter undervisningen begynder. Dels er omklædningen til idrætstøjet, som f.eks. den enkeltes træningsdragt og t-shirt med Idrætsskolelogo, med til at understøtte den enkeltes opfattelse af sig selv som et idrætsmenneske og som en del af (idræts-) fællesskabet på skolen, og er således med til at styrke den enkeltes identitet. Endelig har omklædningen, i kombination med badet ved undervisningens slutning, en opdragende/dannende effekt, idet eleverne lærer og bekræftes i, at det er selvfølgeligt at klæde om, når man dyrker idræt og lige så selvfølgeligt at bade efter de fysiske udfoldelser og anstrengelser.

Om morgenen er der ofte mange mennesker, meget tøj og mange sko i omklædningsrummene. Det kan alt efter temperament virke både forvirrende, irriterende og overvældende, men også hyggeligt og fælles-skabende. Uanset hvad, ser vi situationen som udfordrende og udviklende for alle.
Der er altid en eller flere lærere til stede i omklædningsrummene. Lærernes tilstedeværelse giver dels støtte til de elever, der bliver særligt udfordret i situationen, dels giver det lærere og elever mulighed for at få en uformel hyggesnak eller en mere faglig, pædagogisk samtale. Alt sammen for at optimere den enkelte elevs motivation og lyst til at få en god dag og til at forfølge udfordringer og udviklingsmuligheder.
Morgenens og omklædningens rutiner er som udgangspunkt de samme hver dag. Det giver den enkelte elev mulighed for i løbet af skoleåret at lære at mestre praktiske opgaver som at finde/vælge det rette idrætstøj og at pakke badetasken med håndklæder, toiletsager etc. Heraf opstår og udvikles en følelse af handlekompetence og selvstændighed hos eleven.

Udfordringer ved ankomst og omklædning:
• Tolerance: At kunne rumme de fysiske rammer og de mange mennesker, at kunne rumme andres rod og larm, at kunne rumme andres behov for støtte, at kunne rumme andres humør og dagsform.
• Tålmodighed/Behovsudsættelse: At kunne vente på lærerens eller en kammerats opmærksomhed til støtte eller til snak, at kunne vente til der er plads i rummet eller på bænken.
• Selvstændighed: At kunne klare morgenens rutiner, at kunne vælge og finde det rette tøj og de rette sko, at kunne pakke badetasken, at kunne bede om eventuel støtte og at kunne og turde gøre opmærksom på egne grænser.
• Omstillingsparathed: At kunne håndtere skiftet fra morgen til skoledag, at kunne håndtere at egen eller andres rytme og forventning forstyrres, at kunne håndtere at planer ændres, at kunne håndtere at kammerater eller personale er fraværende, at kunne håndtere at noget tøj er forsvundet eller til vask.
• Egenansvarlighed: At kunne tage ansvar for at komme til tiden, at kunne tage ansvar for egen omklædning eller for at opsøge støtte til denne.
• Ansvarlighed: At kunne tage et ansvar og med-ansvar for fællesskabet, at vise hensyn til sine omgivelser.
• Hjælpsomhed: At kunne se andres behov for og ønske om støtte og at handle hensigtsmæssigt derefter.
• Rummelighed: At kunne rumme; dvs. at forstå og/eller acceptere hinandens forskellighed (samarbejdsevne, kommunikative evner, praktiske evner…)

MORGENSAMLING

Morgensamlingen foregår med alle elever og personale i skolens spisesal. Samlingen indledes med en sang typisk akkompagneret af guitar, og efterfølges af navneopråb og fællesbeskeder fra elever og personale. Samlingen afsluttes med en gennemgang af dagens program på et boardmaker-skema.

Formålet med morgensamlingen er, dels at hele skolen får en fælles start inden undervisningen begynder, dels rent praktisk at eleverne bliver råbt op, at vigtige fællesbeskeder bliver givet og at dagens program gennemgås.

Kvaliteter ved morgensamlingen:
Når vi i højskoleånd starter morgensamlingen med en sang, er det fordi vi opfatter sangen og vores sangskat som en vigtig del af vores kultur, som en god stemningsskaber og som en samlende faktor, der signalerer dagens fælles start. Vi indleder gerne en ny sang med en lille forklaring eller beskrivelse af sangens betydning, handling eller emne. Det, mener vi, er med til at gøre sangoplevelsen mere vedkommende.
Vi har valgt at lave fælles navneopråb, fordi det understøtter den enkeltes følelse og oplevelse af at være en anerkendt del af fællesskabet og omvendt støtter det fællesskabets følelse af den enkeltes tilhørsforhold.
På morgensamlingen gives også vigtige fællesinformationer. Her øves og udfordres elevernes evner og mod til at give, forstå og forholde sig til en kollektiv besked.
I forbindelse med fødselsdage kan fødselaren ønske en fælles fødselsdagssang. Sangen er med til – om end kortvarigt – at sætte fødselaren i centrum for alles opmærksomhed.
Vi gennemgår dagens program på et stort fællesskema med piktogrammer og tekst. Denne gennemgang tjener til at give klarhed og overblik over dagen og dens hold og aktiviteter. Det er vores erfaring, at klarheden og overblikket giver det overskud, der skal til for at få en god og udbytterig skoledag.

Udfordringer ved morgensamlingen:
• Tolerance: At kunne rumme de fysiske rammer og de mange mennesker, at kunne rumme andres input uanset den umiddelbare relevans for en selv, at kunne rumme andres humør og dagsform, at tolerere dagens sangvalg – også hvis den strider mod ens egne ønsker.
• Tålmodighed/Behovsudsættelse: At kunne indgå i den fælles turtagning og respektere andres taletid.
• Selvstændighed: At kunne og turde markere at man ønsker taletid, at kunne og turde give en information til fællesskabet.
• Omstillingsparathed: At kunne håndtere at dagens program ændres og at acceptere at egen eller andres rytme og forventning derved forstyrres, at kunne håndtere at kammerater eller personale er fraværende.
• Egenansvarlighed: At kunne tage ansvar for at være parat ved morgensamlingens start.
• Ansvarlighed: At kunne tage et med-ansvar for fællesskabet, at vise hensyn til sine omgivelser.
• Hjælpsomhed: At kunne se andres behov for og/eller ønske om støtte og at handle derefter.
• Rummelighed: At kunne rumme; dvs. at forstå og/eller acceptere hinandens forskellighed med hensyn til samarbejdsevne, kommunikative evner, praktiske evner mm.

PAUSEN

I pausen opholder eleverne sig efter eget ønske på eller udenfor skolens område. For de flestes vedkommende afholdes pausen i det fælles elevrum. Pausen varer ca. ½ time og eleverne har tilbud om at få vand samt frugt og rugbrød som energigivende formiddagsmad.
I fællesrummet er der mulighed for at høre musik, at tegne, at spille brætspil, at læse blade og at spille bordfodbold og for almindeligt hyggeligt samvær. Herudover er der mulighed for at spille bold udendørs eller i et indendørs boldbur. Foruden elevrummet har eleverne et lille stillerum, hvor 2-3 personer kan hvile sig eller bare opholde sig i ro og fred, samt i skolens cafe eller i hele Grøndal Centret.

Formålet med pausen er at få en fysisk og mental pause fra undervisningen, samtidig med at det er en mulighed for at dyrke og udvikle det uformelle sociale fællesskab.

Kvaliteter ved pausen:
Pausen er et nødvendigt undervisningsbreak, hvor der tankes ny energi op. Fysisk i form af afslapning og i indtagelse af mad og drikke. Mentalt som en mulighed for refleksion over undervisningen og med plads til bundfældelse af undervisningens oplevelser og indtryk. Men først og fremmest kendetegnet ved plads til afslapning og fravær af undervisningens krav.
Pausen er netop kendetegnet ved den ”frie tid”. En tid hvor eleverne selv bestemmer, hvad de vil foretage
sig og hvor de vil opholde sig, og hvor lærerne ikke umiddelbart er til stede. Kvaliteten i den frie tid ligger, for os at se, netop i kontrasten til det organiserede samvær i undervisningen.
Eleverne mødes på tværs af dagens hold og kan dyrke eksisterende venskaber og opdyrke nye, hvad enten de spiller spil eller vælger at snakke med og/eller være sammen med kammeraterne på gangen, udenfor eller i sofaen.
Det sociale fællesskab er i centrum og den enkeltes evner til at indgå i fællesskabet og dettes rammer (synlige og usynlige) kan udfoldes og blive udfordret. Også her er der stor forskel på den enkeltes måde at være i situationen på.
For nogle er det værdifuldt at være perifert deltagende og for andre er det at være aktivt opsøgende naturligt. Uanset hvilken rolle den enkelte indtager, er man pr. definition en del af fællesskabet. Et fællesskab og en identitet, der defineres af, at man er elev på Idrætsskolen.

Udfordringer ved pausen:
• Tolerance: At kunne rumme de fysiske rammer og de mange mennesker, at kunne rumme andres uro, at kunne rumme andres humør og dagsform.
• Tålmodighed/Behovsudsættelse: At kunne vente på at undervisningen genoptages.
• Selvstændighed: At kunne finde meningsfuld beskæftigelse i sin pausetid, at kunne bede om eventuel støtte og at kunne mærke og kunne/turde gøre opmærksom på egne grænser.
• Egenansvarlighed: At kunne være parat til næste undervisningsdel, at kunne tage ansvar for eget eventuelle tøj- eller skoskifte eller for at opsøge støtte til denne.
• Ansvarlighed: At kunne vise hensyn til og tage et ansvar og med-ansvar for fællesskabet – f.eks. ved at tage initiativer til pauseaktiviteter, ved at fjerne sig fra fællesskabet eller ved at bede om støtte fra personalet.
• Hjælpsomhed: At kunne se andres behov for og ønske om støtte og at handle derefter, eksempelvis ved at ”invitere” andre til at deltage i et spil eller anden aktivitet, eller ved at trøste en kammerat.
• Rummelighed: At kunne rumme; dvs. at forstå og/eller acceptere hinandens forskellighed med hensyn til samarbejdsevne, kommunikative evner, praktiske evner mm.

BAD OG OMKLÆDNING

Bad og omklædning efter undervisningen foregår adskilt fra selve skolen i baderum i Grøndal Centret. Eleverne medbringer deres badetasker med skiftetøj, toiletsager mm. (som de har pakket om morgenen), ligesom de efter badet bringer tasken tilbage til skolens omklædning, hvor taskernes indhold pakkes ud i de respektive skabe og hvis nødvendigt i vasketøjskurven. Håndklæder og idrætstøj vaskes på Idrætsskolen og opbevares således på skolen gennem hele året/opholdet. Der er altid lærere til stede i eller udenfor baderummene.

Formålet for bad og omklædning er rent praktisk at blive vasket ovenpå idrætsudøvelse og at få klædt om til hverdagstøjet igen.

Kvaliteter ved bad og omklædning:
I baderummene hersker almindelig baderumskultur. Således er tiden i baderummet præget af en vis løssluppenhed, med plads til at fortælle en god historie eller om dagens oplevelser, til godmodigt drilleri og til en hyggelig snak med lærere eller kammerater. En eller flere lærere bader ofte samtidig med eleverne og det er vores indtryk, at det væsentlige rolleskifte fra lærer i undervisningen til ”bader” giver grobund for en anden type samtaler/interaktion.

Et centralt dannelsesmål i badet er, at eleverne bevidstgøres om, at det er en almindelig norm i idrætskulturen at gå i bad, når man har dyrket idræt og svedt, og at badet oftest sker i store fællesrum. Således har badet både en ”opdragende” og en praktisk, hygiejnisk hensigt.
Selve omklædningen til hverdagstøj er med til at forberede eleverne på, at skoledagen snart er ovre og dermed på det kommende skifte fra skole til fri tid.

Udfordringer ved bad og omklædning:
• Tolerance: At kunne rumme de fysiske rammer og de mange mennesker, at kunne rumme andres uorden og uro og praksis omkring bad og hygiejne, at kunne rumme andres behov for støtte, at kunne rumme andres humør og dagsform.
• Rummelighed/Overbærenhed: At kunne rumme; dvs. at forstå og/eller acceptere hinandens forskellighed (f.eks. samarbejdsevne, kommunikative evner, praktiske evner).
• Tålmodighed/Behovsudsættelse: At kunne vente på lærerens eller en kammerats opmærksomhed til støtte eller til snak, at kunne vente til der er ledigt under bruseren, plads i rummet eller på bænken.
• Selvstændighed: At kunne klare badets rutiner, at kunne vælge og finde det rette tøj og de rette sko, at kunne pakke sin badetaske ud, at kunne bede om eventuel støtte og at kunne og turde gøre opmærksom på egne grænser.
• Omstillingsparathed: At kunne benytte en anden bruser end den sædvanlige, hvis denne er optaget.
• Egenansvarlighed: At kunne tage ansvar for at blive færdig til tiden, at kunne tage ansvar for egen omklædning og bad eller for at opsøge støtte til dette.
• Ansvarlighed: At kunne tage et ansvar og med-ansvar for fællesskabet, at vise hensyn til sine omgivelser.
• Hjælpsomhed: At kunne se andres behov for og ønske om støtte og at handle derefter.

FROKOST

Frokosten tilberedes i og af Grøndal Centrets køkken. Maden hentes og serveres af en tidligere elev, som nu er ansat på skolen. Maden indtages i skolens egen spisesal mellem kl. 13.25 og 14.00. Der bliver portionsserveret ved de forskellige borde for elever og personale, som begynder at spise når de er klar. Der er ingen faste pladser. En rolig og hyggelig stemning er kendetegnende for frokosten på Idrætsskolen. For de flestes vedkommende gælder det, at de er klar til at spise kl. 13.25 mens nogle få personaler og elever ankommer lidt senere (efter endt bad og omklædning). Efter endt spisning tager hver enkelt eget service og bestik og placerer dette i de dertil indrettede beholdere i skolens spisesal og kan derefter tage en kop the eller kaffe. På fredage har de forskellige elevteams på skift opgaven at tørre bordene af og stole op.

Formål med frokosten er, at eleverne får et sundt, varieret og mættende frokostmåltid, der kan være med til at påvirke elevernes syn på og valg af kost siden hen. Det fælles måltid er også en mulighed for samvær, snak og refleksion og en god afrunding på skoledagen.

Kvaliteter ved frokost:
Når vi på Idrætsskolen har valgt at prioritere frokosten både økonomisk og tidsmæssigt, er det fordi vi finder det naturligt at sundhedspædagogik er en del af Idrætsskolen.
I forbindelse med måltidet kan den enkelte elevs handlekompetence i relation til egen sundhed udvikles. Vi betragter således frokosten som mere og andet end blot bespisning. Måltidet er en naturlig og logisk forlængelse af skolens grundidé, hvor eleverne gennem et bredt og varieret udvalg af råvarer og retter får mulighed for at sanse, opleve og spise forskellig sund mad og derigennem få mulighed for at udvikle evnen til at vælge kvalificeret i forhold til sundhed og sanser. Her er dialogen om retternes indhold og sundhed meget væsentlig.
Vi mener, at frokosten giver god mulighed for uformelle samtaler og for oplevelse og læring gennem observation og deltagelse.
Læring om hvordan man sidder ved et bord og om hvordan man spiser, om hvordan god og hyggelig kommunikation kan foregå, om at være opmærksom på sine bordfæller og være behjælpelig. Og læring om og mulighed for at skabe og vedligeholde sociale kontakter, for at samtale med få, med mange, elev til elev, elev til lærer og lærer til lærer, og mulighed for selv at vælge hvor og med hvem man sidder.
Det fælles måltid skaber således hos os en ramme for mulig udvikling af sociale og psykiske kompetencer.

Udfordringer ved frokosten:
• Tolerance: At kunne rumme hinandens forskellighed i måde at samtale på og spise på.
• Tålmodighed/Behovsudsættelse: At kunne vente på maden og deltage i almindelig køkultur. At være en del af turtagningen i samtaler med elever og personale.
• Selvstændighed: Selv at kunne spise, selv at kunne sige til og fra i forhold til madens smag, portionernes mængder og i øvrigt at give udtryk for personlige grænser.
• Omstillingsparathed: At kunne sidde ved siden af en anden end man måske havde tænkt sig. At der serveres noget andet end det man lige havde forestillet sig.
• Egenansvarlighed: At kunne tage ansvar for at blive færdig til tiden.
• Ansvarlighed: At kunne tage et ansvar og med-ansvar for fællesskabet, at vise hensyn til sine omgivelser. At være opmærksom på muligheden for at ”fylde” og ”trække sig”.
• Hjælpsomhed: At kunne se andres behov for og ønske om støtte og at handle derefter.