Sundhed og ernæring

I de sidste 4 uger har vi arbejdet med temaet ”Sundhed og ernæring”.

Formålet for temaet har været fysisk sundhed gennem sund kost og motion.

I de første 3 uger af forløbet deltog to praktikanter fra Metropol (ernærings- og sundhedsstuderende) og var med til at skabe rammerne for et super forløb.

Hver dag har vi fra morgensamling frem til pause arbejdet fysisk (motion). Efter pausen har vi arbejdet med sundhedsteori.

På den sundheds teoretiske side har vi på skift været ude at købe ind og praktisk arbejdet med samt talt om:

  • Sund snacks: Riskiks, hasselnødder, mandler, valnødder, knækbrød, rugbrød, gulerødder, agurk, tørret frugt (rosiner, abrikoser, tranebær, figner, svesker).
  • Morgenmadsprodukter: 1) Havregryn 2) havrefras 3) Cornflakes 4) Musli 5) Ymerdrys.
  • Mejeriprodukter: Skummetmælk, kærnemælk, minimælk, letmælk, sødmælk, fløde, A-38 og yoghurt.
  • Smoothies uden tilsat sukker, kun frugtsukker.
  • Kostpyramiden.

Sundhed og ernæring

Sundhed og ernæring

 

Vi har sammen forfattet spørgsmål og skrevet disse på computeren, til det sundhedspil vi sidenhen har spillet.

Vi har talt om og arbejdet med de 8 Sundhedstyrelsens- og fødevarestyrelsens 8 kostråd; særligt har vi arbejdet med kostrådene:

  • 6 stk. grønt og frugt om dagen.
  • Sluk tørsten i vand Drik mellem 1- 1 ½ liter van om dagen.
  • Spis fisk mindst to gange om ugen.
  • Dyrk motion mindst 30 minutter om dagen.

 

På motionssiden har vi knoklet med: Trappeløb, dans, kickboksning, spinning, cirkeltræning og i La Fit.

Vi afsluttede forløbet med et besøg på Årtidernes gård på Krogerup Avlsgård ved Humlebæk.

 

Citater fra eleverne ved evaluering:

”Det ville være godt hvis ens bofællesskab eller hjem også kan lære at spise sundere”

”Det er godt at få det ud andre steder”

”Jeg har sagt til mit bofællesskab at vi skal spise mere sundt, så det gør vi nu”

”jeg drikker ikke mere cola efter jeg nu ved hvor meget sukker der i sodavand”

Kategorier: Oplevelser og Sundhed.