Vikarer

IMG_0924

Pil Knoblouch

“Jeg er født og opvokset på Djursland, er 25 år, og har et bankende hjerte for musik, idræt og bevægelse. Jeg læser Idræt på KU, hvor jeg blev optaget i 2014 og fandt her min rette hylde i arbejdet med mennesker, bevægelse, samt det udviklingspotentiale det fører med sig”.

IMG_0921

Ruben Rios Jensen

“Mit navn er Ruben, jeg er 27 år og er i gang med den humanistisk-samfundsvidenskabelige kandidat i idræt på KU.

Jeg har altid været glad for idræt og bevægelse, men det var især gennem et højskoleophold at jeg fik øjnene op for hvor meget personlig udvikling og socialt liv der kan blive skabt gennem idræt. Det er en helt særlig kvalitet, som jeg også kan se på spil blandt lærere og elever på Idrætsskolen, og det gør stedet til et fantastisk sted at være.

IMG_0916

Ditte

Jeg hedder Ditte, er 24 år og kommer oprindeligt fra Lolland. Jeg læser til daglig Idræt på Københavns Universitet, hvor jeg har mulighed for at forene, hvad jeg brænder for; idræt, bevægelse, mennesker og fællesskab.

IMG_0932

Tinus Flyholm

Jeg hedder Tinus, er 31 år og er i øjeblikket i gang med at færdiggøre min uddannelse som kandidat i humanistisk- samfundsvidenskabelige idrætsvidenskab på Københavns Universitet.

Jeg har været tilknyttet Idrætsskolen som vikar i små 7 år. Dette har haft stor relevans for og indflydelse på min uddannelse, hvilket blandt andet har resulteret i en bachelor omhandlende kompetenceudvikling hos udviklingshæmmede igennem idræt.

Jeg ser idrættens arena som et sted, hvor man gennem legende og positive oplevelser, har muligheder for at udvikle såvel fysiske som sociale kompetencer. Således finder jeg undervisning på Idrætsskolen utrolig spændende.

Meget af min fritid går med at dyrke holdsport, og især fodbold optager mange af mine hverdagsaftener og weekender.

IMG_0928

Fie Biehl Rotheisen

“Mit navn er Fie og jeg er 24 år gammel. Jeg er lige startet på den humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab efter jeg har afsluttet min bachelor i idræt i sommer. I min fritid spiller jeg fodbold på eliteniveau og hygger med mine venner og familie.

1-IMG_7020

Tobias Knudgaard Jensen

”Jeg hedder Tobias, er 24 år og kommer oprindeligt fra Sydfyn. Jeg læser på tredje år på bacheloren i Idræt, Københavns Universitet.

Jeg er så privilegerede at have fulgt to årgange på Idrætsskolen for udviklingshæmmede, og har nu mødt min tredje årgang. Der er et stort potentiale i fysisk udfoldelse og jeg oplever på Idrætsskolen at eleverne får livsglæde, sociale relationer og gennemgår personlig udvikling gennem bevægelse. Den udviklingshæmmede målgruppe er blevet en passion for mig, hvorfor jeg også er startet i virksomhedspraktik indenfor Special Olympics Danmark”

P.t. har vi ikke brug for flere vikarer, august 2017.

Idrætsskolen for udviklingshæmmede søger vikarer!

Vi søger tilkaldevikarer i tilfælde af sygdom, kurser og andet fravær blandt vore 8 lærere.Det er et spændende, udfordrende job, primært inden for tidsrummet 09.00-14.00 på hverdage. Du skal undervise voksne, psykisk udviklingshæmmede i idræt, sammen med 8 lærere.

Vi forventer at du:

  • er uddannet eller under uddannelse som lærer med idræt som linjefag, eller fra Institut for Idræt.
  • har erfaring med idrætsundervisning
  • helst har erfaring fra arbejde med udviklingshæmmede
  • evt. har voksenpædagogisk kursus
  • er interesseret i friluftsaktiviteter
  • har ro og overblik til at koncentrere dig om den enkelte elev
  • er motiveret, engageret og samarbejdsorienteret

Vi tilbyder:

  • et spændende og udfordrende job som idrætslærervikar for voksne psykisk udviklingshæmmede
  • gode kolleger og arbejdsforhold, og en idrætsskole i udvikling
  • ferier/fridage følger skoleåret
  • løn og ansættelsesbetingelser ifølge overenskomst med Uddannelsesforbundet (ca. 165 kr. pr. time + feriepenge) 5 arbejdstimer pr. dag.

Send en kort ansøgning med CV til Jette Wedele Nelson på undervisere@idraetsskolen.net

Ring til den vikaransvarlige lærer Jette Wedele Nelson på tlf. 38 88 28 46 og aftal tid for et besøg på Idrætsskolen, og send en kortfattet ansøgning.

Idrætsskolen for udviklingshæmmede er en selvejende undervisningsinstitution, beliggende i Grøndal Multi Center i København. Vi er et undervisningstilbud til voksne, psykisk udviklingshæmmede elever. Vores grundide er, gennem idræt, at skabe øget selvværd hos den enkelte elev, og derigennem styrke den personlige udvikling. Vi har 40 elever, og er i alt 12 ansatte.