Vinterfriluftsliv 2012

Idrætsskolens vinterlivsprojekt

Idrætsskolens Vinterfriluftsliv

 

Vinteren 2012:

Velforberedte og spændte Sverige ”here we come”:


 

 

Idrætsskolens vinterlivsforløb 2012:

På Idrætsskolen har vi arbejdet med friluftsliv i mange år. I 2012 ville vi forsøge med et nyt Vinterlivskoncept hvor vi ville kombinere vinterlivsaktiviteter med det mere sportslige præstationsorienterede. Vi ville have fokus på mestring dvs. teknisk og koordinerende træning, så der opnås god kontrol over skiene. Men også det sociale og oplevelsesaspekter var højt prioriteret.

Vinterlivsforløbet skulle strække sig over 8 uger, hvor vi primært skulle træne vores skifærdigheder og ellers udnytte sne og is til div. aktiviteter så som orientering, pulkkørsel, skøjter, vintersvedehytte, sneskos vandring, bygning af snehule mv. Afslutningen skulle være en uges tur til Sverige i hytte, og de der ville, og som havde kompetencerne kunne tilmelde sig et officielt skiløb ”Kort Vasalobbet” på 30 km.

2011 var en fantastisk vinter. Ud i skoven og så var man i ”Norge” med præparerede spor i Jonstrupvang, Rude skov, Hareskoven og Gribskov. Vi så frem til en rigtig snevinter. Derudover skulle der køres skispor på vores nabogrund på Bellahøjcamping.

10 pragtfulde elever meldte sig til forløbet. Alle med vidt forskellige erfaringer og forventninger. Ganske få havde haft erfaring med langrendsski. Men flere havde prøvet slalomski på forskellige ture.

Vi havde en række møder hvor vi fik afstemt forventninger, og fik rystet gruppen sammen. Alle glædede sig.

For nogen betød Vasaløbet ikke så meget. Det var mere det at være ude i naturen og bare lære at stå på ski. For andre elever var Vasaløbet et meget motiverende mål.

 

Vinteren 2012

Sneen blev væk, så vi måtte lave en hel del barmarkstræning, dvs. skirelateret træning på græs og jord.

Med skistave op og ned af bakker i Søndermarken gik vi rundt. Som en af eleverne sagde ” andre må da tro vi er godt tossede, sådan at vade rundt i solskin på ræd og række med skistave”.

Vinteren 2012

Men det slog os ikke ud, træningen fortsatte med vores skistave i Rude- og Geelskov diagonalgang, dobbeltstavtag og dobbelttag den fik ikke for lidt. Selv en top bestigning af Holtekollen, og også skibakken i Hedeland (uden sne) har vi besteget, ja alt der bare mindede lidt om en bakke har vi vandret op af.

 

Træning:

Vi lånte en Thorax Trainer ”skimaskine” af Claus Geleff som har været med til at udvikle maskinen sammen med Ulrik Ghisler (begge tidligere eliteskiløbere og aktive i skimiljøet). Her fik vi råd og vejledning om teknik og programmer.

Gik man en tur på gangen på skolen, kunne man høre en heftig larm, og åbnede man så døren ind til friluftsrummet hvor lyden kom fra, blev man mødt af en tyk luft og man fornemmede at sveden drev ned af væggene.

Lars Lange

Maskinen indgik i et dagligt cirkeltræningsprogram, og en gang om ugen kørte vi 1 min. spurttest, primært mod os selv men selvfølgelig også mod hinanden. Det var meget motiverende for eleverne, der fra gang til gang forbedrede deres præstationer. Både fordi deres koordination blev bedre, men også fordi eleverne blev stærkere og mere udholdende.

 

Svedehytte i frostvejr:

En dag tager vi til Furesøen for at bygge en svedhytte og bade i søen.

”Solen skinner, det er 3 graders frost, vi sidder i vores bus på vej til Åsevang ved Furesøen. Vi har brænde og presninger med til at lave en svedehytte, ja selv sten har vi taget med hjemmefra. Elever og lærere har badetøj og håndklæder med, vi skal i svedehytte og ud og bade i den iskolde sø. Vi ankommer og eleverne henter birkebark og optænding, hurtigt er bålet tændt. Den første meter ud er vandet frosset. Vi føler os som vikinger. En del af gruppen går sammen med en lære i gang med at bygge selve svedehytten, mens den anden del går en tur med skistave og træner arme, mave, ryg og ben. Da vi kommer tilbage er svedehytten (presninger over 3 sæt teltstænger) færdig. Vi lægger liggeunderlag ind i hver side, så der er plads til alle. Derudover stiller vi nogle gryder med vand, til at pøse på de hvidglødende sten der ligger i bålet. Stenene lægges ligeledes i et par gryder og trækkes ind i svedehytten. Der sidder vi så og fortæller løgnehistorier fra de varme lande. Når vi smider vand på stenene og dampen fordeler sig i saunaen, kommer der urmenneske-lyde og primalskrig. Sveden løber af os og stemningen er mættet af spænding. Det er nu vi skal ud i det iskolde vand. Der er hujen og råben frydefulde skrig når de nøgne kroppe plasker rundt i vandet. Så er det ind i saunaen og blive gennemvarmet igen. Efter et par gange i vandet er ens temperaturregulering ude af drift. I frostvejr går man rundt uden tøj på og tørrer sig som var det en varm sommerdag. Det har været en stor og ekstraordinær oplevelse, hvor de der var med blev helt høje, og de der så på fik sig et godt grin. På vej hjem i bussen var der helt stille, de fleste sad ret op og ned og snorksov.”

 

Endelig lidt sne:

Vi tager til radiobugten ved Bagsværdsø. I kanoklubben laver vi lidt teori. Taler om balance, trykfordeling, kantning og om spænd i skiene med glide og fæstezone. Et par af eleverne har et tomt udtryk i øjnene og vil meget hellere ud og køre – så det gør vi.

Undervisning

Vi starter med lidt opvarmning på ski. Går rundt om os selv spidserne ud hælene samlet, hele vejen rundt, derefter hælene ud spidserne samlet og helt rundt. Det er eddermanemig svært at koordinere for nogen, mange vælter undervejs og skal have hjælp til at rejse sig, så må vi også træne det: Ind over skiene, tryk jer op på knæene. Det er god træning og godt selv at kunne komme op. Vi køre på en lille bane med minimalt fald. Nogle har ben som gelé og skal bruge tid til at vende sig til de lange brædder, andre lærer hurtigt. Så vi bruger lidt tid på at glide og gå op med sildeben.

Ind over skiene, tryk jer op på knæene

Så skal vi træne diagonalgang. Mange er rigtig gode til at gå pasgang, men efterhånden bliver det bedre, og så er vi klar til en lille tur. Hvad der skulle have været en lille hyggetur på et par hundrede meter ned af en sti, viser sig at blive en ekspedition ud i ukendt land med mange styrt, hvor flere elevers ski vikler sig ind i hinanden. Det er skide sjovt – hvis man har kort vej til grinet. Udfordringerne er så voldsomme at nogen må tage skiene af, andre er allerede færdige med ruten. Det er den første rigtige dag i sneen, og der er nok at øve sig på.

vinterliv 2012

Vi slutter af inde i kanoklubben med ild i pejsen, hvor vi snakker om vores herlige færd gennem det uvejsomme terræn. 3 til 400 m blev det til i dag, der er langt til de 30 km.

 

Masser af sne på Søllerød golfbane:

For første gang kan vi træne i præparerede spor. Naturen er flot, solen skinner. For nogle går det rigtig godt for andre er det en stor udfordring at køre nedad. Eleverne laver de vildeste stunts på bakkerne. Selv om vi har trænet og snakket teori, må vi krydse fingre for at der ikke sker ulykker. Man kan godt tale om at der ikke er kontrol over teknikken – der er noget at arbejde med – spændende udfordring. Specielt Alexander kæmper, først ned ad bakke hvor skiene fører ham derhen hvor de peger, for så at slutte med en halv forlæns salto. Alt i alt går det godt, der er ingen døde eller hårdt sårede. På vej op ad en bakke kæmper Alexander igen med at koordinere sine sildeben. Spidserne ud til siden, kante skien, vægten først på den ene ski derefter på den anden, stavene skal være bag kroppen og presse frem, pu-ha der er godt nok meget der skal holdes styr på. De fleste klarer bakken. Alexander bander og mener vi har lavet en sammensværgelse der går ud på at være så onde mod ham som muligt, det ender med han tager skiene af, han tror ikke han bliver set, hvorpå han graver skiene ned i sneen, væk er de og væk er problemet. Det er et studie i problemløsning. Han må dog grave dem op igen da det er ski vi har lånt. Langsomt bliver alle bedre og ikke nok med det det har også været en sjov dag.

 

Velforberedte og spændte Sverige ”here we come”:

Turen op til Mora:

Benzinmåleren står pludselig på nul.

Temperaturmåleren går på max.

Generatorlampen lyser.

CD afspilleren skubber cd’en ud hele tiden. Sveder ved tanken om at bussen bryder sammen. De 4 andre i den anden bil godter sig og nyder at alt fungere, desuden har de GPS’en så vi er noget på den hvis vi ikke følger med. Vi ringer hjem til Institutionen som ejer bussen. ”Bare rolig det er en elektrisk fejl, bare ignorer det”

Ellers er det en helt udramatisk tur.

Og dog pludselig springer en los ud på vejen og passere foran os – ja nu er vi kommet til det høje Nord.

 

Hytterne:

Endelig fremme efter 10 timers kørsel. Vores 2 hytter ligger i et hyttekompleks lige ud til Siljan søen med udsigt til Sollerön og et par gamle bjælkehytter, meget ”idyllisk”

Hytter

Træning:

Ude på øen er der kørt spor. Der er 2 ruter en på 3,5 km og en på 5,5 km Der er ingen bakker. Sneen har været smeltet og frosset igen, Så det er det rene is. For nogen er det optur at de ikke selv skal styre, men bare kan stage sig frem i sporet, eller gå almindelig diagonal gang. Begge ruter er flade og alle kommer rundt nogle op til flere gange. Det er en fornøjelse at stå og filme når Alexander og Mathilde kommer forbi, begge iført skihjelm og højt humør og

vinterliv 2012

Mathilde i lyserødt fra top til tå. Vi er heldige med vejret, plus 2-3 grader så ingen fryser. Men det er svært at få fæste med voks, så vi må nok til at bruge klister til fæstezonen på skiene.

 

sociale/mad/opvask/morgensang:

Hver morgen samledes vi i den ene hytte til morgenmad og morgensamling. Her fik vi overskueliggjort dagen. Hvor skal vi hen? Hvad skal vi træne? Hvem kører med hvem? osv. Morgensangen er med til at ryste os sammen. Vi har gjort meget ud af at vi er en gruppe der er af sted, og at det kræver at den enkelte tager ansvar for at alle har det godt. Det er altid en fornøjelse når alle står i kø for at hjælpe til. Eleverne står selv for madlavningen, opvask, madpakker mv. Det er meget begrænset hvad vi skal hjælpe med til. Det er et godt tegn når man føler sig lidt til overs. Det er de rene himmerigsmundfulde vores kokke får fremtryllet. Lange er chefkok og styrer gryder og pander – Gullaschen skal fremhæves – den var et hit.

vinterliv 2012

Testløb:

To dage før Kort Vasaløbet skal alle, på nær 3, køre en tur på 16 km for at teste formen og teknikken. Anders, Mathilde og Christine træner i stedet på et skistadion hvor de lokale træner. Her kan man se at skiløb er en væsentlig del af den svenske kultur. Hele området er spækket med ruter og her er børn i alle aldre. Det er fascinerende at se 8 – 9 årige skøjte på ski på en rundbane med max puls, for så at kaste sig ned på maven få kontrol over krop og puls og fuld koncentreret lægge geværet til skuldrene og skyde og så af sted igen, det forsætter i en uendelighed. Børn i børnehavealderen leger tagfat lege med ski på, ja de får ski-kompetencer ind med modermælken..

Vi andre starter samlet, men der bliver hurtigt spredning. Området er ”lettere” kuperet dvs. der er antydning af bakker. Nogle af elever er bange og vælger at tage skiene af og gå ned. De der forsøger at køre laver de vildeste stunts Det er et studie i faldteknik. Nogle kører ned i æggestilling selv om man kan gå lige ved siden af. Progressionen går ikke hurtigt, men efterhånden bliver alle modigere. Jeg står og høre mig selv råbe ”grundstilling, buk i knæene !” for titusinde gang. Knæene forbliver strakte.

vinterliv 2012

”Læn Jer lidt frem når I skal til at køre nedad” hvorpå nogen sætter sig på numsen.

Al teori og ”fornuftrelaterede” kommentarer har svære kår. Det bliver undervisningsprincippet ”learning by fooling around” der virker, for efterhånden begynder alle at få bedre kontrol og styr på de lange ski. Nu er der virkelig langt fra de forreste til de bagerste. De sidste bruger mest energi på at holde balance med stavene som støtter. De forreste kan bruge al deres energi på at stage sig frem.

Frank havde store problemer på bakkerne og havde i det hele taget svært ved det. På et tidspunkt kører jeg tilbage til den bageste gruppe for at aftale et mødested. På vej mod forreste gruppe forventer jeg først at møde en meget træt Frank, men nej den første jeg møder er Dan, ”hej Dan har du set Frank” ”han har overhalet mig” så spurter jeg fremad og møder Lange, han gentager ”Frank han er kørt forbi”, jeg undrer mig, så kommer jeg helt op til Thomas, han fortæller Frank han er høvlet af sted. Jeg skruer tempoet op og når op til Frank” Hej Frank”, Han svarer ikke ”Frank vi skal vente på de andre”, ”nej” siger han, Jo vi stopper ved 6 km mærket. Så blev Frank meget sur og skælder mig ud, han er ikke til at stoppe Frank er i flow og nyder at stage sig frem skiene glider nemt og ubesværet for ham det er tydeligt at han nyder det. Det lykkedes at stoppe ved 4 km mærket hvor vi spiser en energibar. Jeg kører tilbage til de andre og snart er alle samlet igen. Det er begyndt at blive skumring og lige som mørket falder på ender ruten med at vi kører ind på skistadion. Alle har gennemført, det har været en fantastisk dag men også lærerig. En brækket skistav efter 10 km, minder os om at en ekstra, til selve løbet vil være en god ide.

alt

Der er lidt stille i hytten om aften, efter maden kalder dynerne og alle går tidligt i seng.

 

Sandhedens time:

Dagen efter 16 km turen, starter med at eleverne selv kan komme og tale om de vil forsøge sig med de 30 km, som Kortvasaløbet er. De der havde ligget bagest var heldigvis meget realistiske, tempoet var for langsomt og benene var stadigvæk ømme efter den store kraftpræstation. Dan havde blodige slidmærker i skridtet efter turen, Johns knæ var hævet, Alexander havde ondt i ryggen osv.

Det ender med at 3 elever vil prøve kræfter med det lange løb. Michael, Lange og Thomas.

Det virker realistisk.

 

Forberedelse til Vasaløbet:

Fem sæt ski ligger side om side. Stuen er omdannet til skistald. Først bliver alle ski renset, den gamle voks skrabes og tørres af og så lægger vi to lag klister i fæstezonen. Det ser prof ud og skiene bliver stillet i hjørnet af stuen. Energibarer bliver pakket i små poser, tøjet bliver lagt frem, og til sidst men ikke mindst Idrætsskolens fane som vores trofaste hepper skal svinge med under løbet.

alt

Vasaløbet:

Åh nej klisteret er løbet ned på glide zonen, fordi skiene har stået lodret (de skulle nok have ligget ned). Vi satser på at kunne få det ordne i skiboden ved start. Vi smører madpakker og er klar til at køre til Oxberg hvor starten går fra. Der er en anspændt stemning, Lange er meget stille han har været meget fokuseret, det er et stort mål for ham at gennemføre. Thomas er også lidt indelukket. Og Michael? Jeg er ikke helt sikker på han ved hvor vi er på vej hen?

Humøret er tårnhøjt hos alle de andre elever, de hepper og er super engagerede, det er i den grad et fællesprojekt. Schulle skal kører bussen med heppekoret og vil møde os forskellige steder på ruten. Endelig når vi frem. Her er tusindvis af mennesker og vi ser netop første startgruppe blive sendt af sted. Hold da op der er ingen tvivl om at de vil få en bedre tid end nogen af os her fra Idrætsskolen. Nu er der 10 minutter til vi skal sendes af sted. jeg spurter over og køber skirens på sprayflaske. Det køre bare for mig – problemer er bare udfordringer der skal løses. Behændigt sprayer vi det ud og begynder at tørre klister af. Det føles underligt, som om klisteret bare flyttes rundt. Der er 3 min til start. Vi sprayer mere på og tager ekstra hårdt fat. Nu er der klister langt op ad hænderne, sekunderne går. Jeg sprayer skirens ud i hænderne for at rense dem for klister, hvorpå det hele svulmer op. Med et går det op for mig, jeg kigger på sprayflasken der står ”KLISTER” og ikke skirens PANIK der skal tages fællesbillede 2 min. til start.

vinterliv 2012

Min kollega Schulle og jeg spurter hen i skibiksen. Vi får forklaret problemet hvorefter en medarbejder samler skirens og papir til os. Vi spurter tilbage til skiene der er 30 sek. til start. I allersidste øjeblik står vi alle klar på nyrensede ski, startskuddet går, sveden hagler ned over mit ansigt mens vi passerer vores råbende venner, så er vi af sted.

vinterliv 2012

Stort set alle overhaler os i et frygtindgydende tempo, meget hurtigt ligger vi bagerst i vores felt. Efter 400 m kommer den første store stigning og det næste felt når op til os og overhaler på begge sider. Tina og Thomas er allerede ude af syne på vej over stigningen. Michael skøjter rundt og kan ikke koordinere sine sildeben det er to skridt frem og et tilbage. Pludselig er jeg tallerkenlift. Michael har fat i min skistav og jeg trækker ham op til toppen. Længere nede kan jeg se Lange kæmpe. Det går ikke hurtigt. Michael og jeg glider ned og står klar til at komme op på den næste lille bakke, her forårsager Michael et massestyrt hvor 5- 6 personer ligger sammenfiltrede. Igen må jeg påtage mig jobbet som tallerkenlift. På toppen stiller vi os ind til siden for at vente på Lange. Der kommer ingen Lange. Der må være sket noget, Jeg får ringet til ham. Lange har besluttet at køre i pitt for at få omsmurt sine ski, Det tager næsten en time før vi mødes. Lange og Michael skiftes til at lægge sig ned i sporet hvilket medfører at de bagfrakommende må skifte spor hvilket igen medfører en kædereaktion hvor folk ender med at ligge ned i sporet med sammenfiltrede ski, Lange er fuldt ud bevidst om hvad der sker. Efter et styrt rejser Lange sig, hans bukser er revnet han hænger lidt med næbbet og jeg tænker ”Preben Elkjær” Jeg ser en knækket mand.

Michael har blikket stift rettet fremad og jeg tror ikke han har opdaget hvad der sker bag ham: massestyrt, harmonikasammenstød afkørsler osv. Efterhånden kommer vi ind i en rytme dog går det meget langsomt. De mange tusinde der har passeret os har efterhånden ødelagt sporene hvilket er en kæmpe udfordring, Lange og Michael skøjter sidelæns hvor der ellers skal et waterpas til at beskrive en hældning. Det er Bambi på glatis. Det kræver et lyst livssyn at se det hele fra den positive side. Vi er langt bagud og jeg kan se Lange spekulere, så udbryder han efter 10 km ”Jeg tror jeg må stå af” han har tårer i øjnene. Vi er langt bagude og vil ikke kunne nå at gennemføre løbet inden tidsfristen. Lange er afklaret og jeg kan mærke han er lettet over beslutningen. Jeg spørger Michael: ”tror du at du kan kører de sidste 20 km ?””Ja da !” siger han. Jeg ser ham ind i øjnene: ”Ved du i det hele taget hvor langt 20 km er”? Han ser på mig ”nej” ”Det er som fra Idrætsskolen og hjem til dig!” Michael ser spørgende på mig ”Skal vi hjem til mig ?” Jeg tager beslutningen for Michael vi kan jo ikke nå det inden for tidsfristen Michael kan se Lange er ked af det. Hvorfor er du ked af det? Fordi jeg ikke har gennemført! Hvorfor har du ikke gennemført?

vinterliv 2012

Alle eleverne som har taget imod os og som har heppet er meget omsorgsfulde og trøster de to skihelte.

Jeg er 1,5 time efter Tina og Thomas, men når dem ved 5 km mærket. Thomas er i superform de sidste 5 km er ren paradekørsel. På opløbsstrækningen er Thomas helt eksalteret. Nede ved målstregen kan vi høre alle eleverne. Da Thomas passere målstregen bliver han interviewet til svensk fjernsyn. Alle fra Idrætsskolen er helt oppe og køre Thomas sejr er også deres. At Thomas har gennemført Vasaløbet, er det samme som at alle har gennemført. Det er som om følelser skæres ud i pap hverdagens små og store sejre får et nyt perspektiv, vi er forskellige personer, men vi er også et flokdyr.

vinterliv 2012

Hjemme i hytten er der festmiddag. Thomas er dagens mand i skysovs – en rigtig skihelt. Der bliver i den grad snorket igennem hele natten efter dagens strabadser.

 

Så er det vinterliv:

Solen brager ned fra en skyfri himmel Siljan søen er frosset helt til. Det er et flot syn med 10 elever med vandrestøvler og skistave, på vej over søen til en af de mange fyrretræsbevoksede øer. Pulken er pakket med brænde, siddeunderlag, økse, termokander, kaffe, the, kakao og madpakker. Dan har sneskoene på og trækker pulken. Vi finder et sted med læ. Eleverne samler birkebark og vi får hurtigt etableret et bål, så er der hygge. En af de tidligere dage havde nogen af eleverne leget de lavede redningsaktioner.

vinterliv 2012

 Det gentog vi. Tonni var bevidstløs, faldet igennem isen. Så var det elevernes tur til at redde den døende. De skøjtede rundt og faldt som kegler nogle lå ned andre stod og råbte venstre mens andre råbte højre, nogle trak og nogen skubbede. Det var samarbejde på et højere plan. Jeg lå og tænkte godt det ikke er virkelighed. Så fandt eleverne ud af at der ikke var puls eller vejrtrækning. Da Alexander skulle til at give mig mund til mund var der ved et lykketræf både puls og vejrtrækning. Senere blev kakaoen nydt ved bålet og alle fik lov at prøve snesko og gå med pulk.

vinterliv 2012

Naturen viste sig fra sin smukkeste side foråret var på vej musvitten sang og det var super hyggeligt at side her i Sverige højt mod nord, sammen med de skønne elever fra Idrætsskolen.

 


Kategorier: Oplevelser og Vintersport.