+45 38 88 28 46 info@idraetsskolen.net
En lille opdatering fra Laurits og NEXS

En lille opdatering fra Laurits og NEXS

Kære alle elever og pårørende på Idrætsskolen

Den videnskabelige undersøgelse af eleverne på Idrætsskolen for Udviklingshæmning, har nu kørt i et helt skoleår.

Eleverne har ydet en kæmpe indsats for forskningen, og vores viden om effekten af idræt og bevægelse, for personer med udviklingshæmning. De har været så seje, og vi fra Institut for Idræt og Ernæring, vil gerne takke alle for deres deltagelse!

Resultaterne af undersøgelserne af elevernes sundhedstilstand er delvist bearbejdet, og vi kan blandt andet se at eleverne kommer i bedre form efter 12 uger på Idrætsskolen. Dette ved vi fordi der er en nedgang puls under gangbåndstesten – lavere puls ved den samme belastning, er et tegn på bedre form. De elever, der startede på skolen i august 2019 har i gennemsnit tabt 2 kg fedt hen over året. Det skal dog nævnes at disse resultater, ikke har været igennem fagfællebedømmelse endnu, så vi kan endnu ikke være helt sikre på deres videnskabelige rigtighed. Men sådan er billedet lige nu.

Undersøgelsens sidste fase var, ligesom alt andet, meget påvirket af nedlukningen under COVID19-udbruddet. Men fordi vi gennemførte målinger, da Idrætsskolen startede op igen, har vi mulighed for at undersøge betydningen af nedlukningen. Det er lige nu i gang. I samme forbindelse kan vi fra Institut fra Idræt og Ernærings side oplyse, at vi har fået bevilliget midler af ELSASS fonden. Denne bevilling gør, at vi kan fortsætte undersøgelsen næste skoleår, og (forhåbentligt, 7-9-13), gennemføre undersøgelsen over hele næste skoleår, uden afbrydelser midt i det hele.

Så I vil alle komme til at se mere til undertegnede næste år, og det glæder jeg mig rigtigt meget til.

God sommer til jer alle

Mange Venlige hilsner,

Jacob Wienecke, Lektor, Ph.D Institut for Idræt og Ernæring Integrativ fysiologi Motor Performance and Health Nørre Allé 51 København N wienecke@nexs.ku.dk

Laurits Munk Højberg, Cand.scient Institut for Idræt og Ernæring Integrativ fysiologi Motor Performance and Health Nørre Allé 51 København N lmh@nexs.ku.dk