+45 38 88 28 46 info@idraetsskolen.net

Video fra Institut for Idræt og Ernæring


Et kig ind i det forskningsprojekt, der undersøger, hvad vores fantastiske elever får ud af at gå på Idrætsskolen.


Bestyrelsesmøde mandag 21/9 2020

Referat fra fælles bestyrelsesmøde på Idrætsskolen mandag 21/9 2020

Tilstede: Jørn Jensen, Jens Boe Nielsen, Dorte Mørk, Anders Nielsen, Gert Thomsen, Morten Lyhne, Daniele Berardino, Tina Wallenstrøm, Jeppe Skjerning, Cecilie Clausen, Jette W. Nelson, Lise Nielsen, Mads Henriksen, Tonni Frandsen, Mariya Mandrup, Cecilie Tia Engell, Frederik Bille Bergholdt og Søren Stenkilde.

Afbud fra: Kirsten Kortbek

Dagsorden

  1. Kort præsentationsrunde – herunder velkommen til de nye medlemmer af bestyrelsen, Gert Thomsen repræsenterende LEV København, og Tia og Frederik, repræsenterende elevgruppen.
  2. Årsplan, temaperioder, koordinatorer, årsarbejdstid og årshjul som er vores samlede grundlag for skoleårets struktur og organisering blev gennemgået af Søren.
  3. Orientering fra:
    • Elever: Tia og Frederik fortalte om de 4 teams, der er navngivet efter de 4 elementer (vand, ild, jord og luft), om de aktuelle temaer de har i denne periode, som er atletik, skovfitness, boldbasis og triatlon , og om valget til elevrådet.
    • Lærerne fortalte om det nye elevhold, hvor vi har optaget 25 elever fra Københavns kommune, og 22 elever fra Region Hovedstaden, så vi i alt har 47 elever, samme antal som sidste skoleår. Heraf er 26 elever på kørsel, og kønsfordelingen er 25 kvinder og 22 mænd. Det er en god, homogen elevgruppe, der er kommet godt fra start.

Arbejdet med elevplaner skal så småt til at begynde, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i formål, ansøgning, optagelsessamtaler, database (ansøgning, bestilling og andet), introperiode (elevsnak og –kontakt), elevgennemgang (alder, tidligere beskæftigelse, boform, diagnose/handicap), hvordan eleven er kommet fra start – hvordan de første 2-3 uger er gået? Adfærd/behov vi skal være særligt opmærksomme på, elevens ressourcer, særlige aftaler, elevplansworkshop, elevplansskrivning (dynamisk dokument) og endelig midtvejsmøde hvor vi introducerer elevplanen for elev/pårørende.

Lærerne orienterede om de kurser vi har for tiden, som er et TRX-kursus, førstehjælpskursus, tegn-til-tale kursus, TR-kursus og evt. et kommende kursus i naturterapi.

I samarbejde med NEXS/Københavns Universitet og støttet af Novo Nordisk fonden, er et projekt jo i gang for at undersøge bevægelse, samvær og livsduelighed for unge udviklingshæmmede. Det overordnede formål med projektet er at undersøge om ét års ophold på Idrætsskolen, med fokus på meningsfuld deltagelse i bevægelse og på socialt samvær, skaber en positiv udvikling og øget livsduelighed for tilbuddets brugere. Undersøgelsen er både kvalitativ/humanistisk-pædagogisk med observationer i udvalgte fag, interviews samt en kvantitativ/fysiologisk undersøgelse med fysiske test og måling af ”færdigheds-fremgang” i udvalgte fag, her på 2.år med test på KU, funktionelle test, accelerometer hos udvalgte elever, færdighedstest i udvalgte fag. Projektet forventes afsluttet sommer 2022.

Vi har i år i alt 3 gode assistenter, en idrætsassistent, en trivselsassistent samt en køkken/serviceassistent, alle 3 er tidligere elever på Idrætsskolen.

  • Ledelsen orienterede om Idrætsskolens navneskift, fra ”Idrætsskolen for udviklingshæmmede”, til ”Idrætsskolen – for voksne med udviklingshandicap”. Der kan læses mere om begrundelsen for navneskiftet på Idrætsskolens hjemmeside under nyheder. Navnet er blevet vedtaget på sidste bestyrelsesmøde 11/5 samt på dette bestyrelsesmøde. Vi har ændret navnet alle relevante steder, og på næste bestyrelsesmøde opdaterer vi vedtægterne i.h.t. det nye navn. Markedsføringen er i fuld gang, med planlægning af nye brochurer og annoncer i alle relevante fagblade. Vi har ændret vores frokosttilbud lidt, således at eleverne 3 gange om ugen får en god sund salat fra Irma, og 2 gange om ugen en sandwich fra Bodenhoff, begge dele pakket i individuelle portioner. Vi har haft økonomisk tilsyn 24/6 ved Linda Larsen fra Borgercenter Handicap, uden andre bemærkninger end at vi skal være opmærksomme på ikke at akkumulere for meget på egenkapitalen.
  • Bestyrelsen orienterede om Københavns kommunes budget for 2021, der ikke ser ud til at indebære nogen ændringer m.h.t. Idrætsskolens økonomi. Dorte fortalte om Ole Ansbjergs pensions-reception, hvor hun holdt en flot tale bl.a. om Idrætsskolen.

 

  1. Mariya, multimediedesigner, orienterede om vores nye hjemmeside, der blev produceret under Corona-nedlukningen, om vores øgede tilstedeværelse på og brug af Facebook og Instagram, samt viste et par små videoklip om dette års elever.
  2. Økonomisk status p.t. blev gennemgået af Søren. Vi har større indtægter end budgetteret fra Region Hovedstaden, da vi har optaget flere elever end budgetteret fra omegnskommunerne. Vi forventer lidt lavere omkostninger end budgetteret på kørsel og kantine pga. Corona-nedlukningen i 2 måneder, og vi får lidt højere udgifter end budgetteret på diverse elevomkostninger pga. uforudset indkøb af håndsprit og mundbind, samt på telefonudgifter pga. indkøb at nyt stationært IP telefonanlæg til kontor/lærerværelse. Ultimo 2020 forventer vi at skulle indbetale feriepengeforpligtelser i.h.t. den nye ferielov. Årets resultat forventes at blive positivt.
  3. Corona-situationen – betydning for Idrætsskolen: Morten præsenterede et oplæg, der viste hvordan hverdagen på Idrætsskolen er forandret pga. Corona-situationen. Vi tager naturligvis alle de forholdsregler vi kan, for at undgå der skulle opstå smitte på Idrætsskolen. Eleverne møder omklædt hjemmefra, og bader forskudt. Eleverne er opdelt i 4 hold, i 4 lokaler, og undervisningen er primært udendørs. Alle holder afstand, spritter af, vi spiser frokost som beskrevet ovenfor, eleverne har mundbind på i busserne. Flere bosteder har indført besøgsrestriktioner, men alle Borgercenter Handicaps dagtilbud er åbne. Vi er opmærksomme på den risiko der er ved at være 47 elever og 13 ansatte på Idrætsskolens indendørs areal, og med de undervisningsaktiviteter indenfor idræt vi gennemfører. Dette medfører også ændrede arbejdspræmisser for lærergruppen, med ekstra opgaver = mindre tid til kerneopgaven, lærerne oplever de løber stærkere. Ingen naturlig struktur til at møde eleverne/teamelever, dvs. fragmenterede grupper – satellitter. Der har i den forgangne uge været 6 lærere til test, med den ventetid der er før/efter testen, og med de udfordringer det giver for Idrætsskolen. BUPL/DLF vil henvende sig til regeringen, og forespørge om lærere/pædagoger kan prioriteres i test-situationer.
  4. Pædagogisk udviklingsarbejde/v. Mads: Kendetegn og præmisser for Idrætsskolen som pædagogisk institution og -arbejdsplads. På Idrætsskolen ønsker vi i 2020-21 på pædagogiske dage at sætte fokus på 2 hovedemner: Faglighed og diagnoser. Faglighed omhandler både definition/debat af selve begrebet, samt nedenstående punkter. Diagnoser drejer sig om en øget teoretisk viden om de forskellige typer af diagnoser, vore elever kan have. Målet er at koble mere teori til vores praksis, så vi kan øge vores samlede viden og tage nogle mere velfunderede faglige debatter, og således højne den faglige kvalitet på Idrætsskolen. Arbejdet med faglighed kommer til at indeholde følgende emner: Specialundervisning – specialpædagogik, professionel lærer-faglighed, læring/metoder/pædagogiske tilgange, observation/iagttagelse, lærerrollen (1-9 lærere), undervisningens organisering, undervisningsdifferentiering, holddannelse i specialundervisning, samspillet med eleverne, elevinddragelse, elevplanens rolle i undervisningen, evaluering af undervisningen samt dokumentation. Desuden et oplæg om diagnoser og udviklingsforstyrrelser v/Anna Marie Langhoff.
  5. – ingen emner

Næste bestyrelsesmøde er mandag d. 23/11 2020 kl. 17.30

Med venlig hilsen, Søren Stenkilde

En lille opdatering fra Laurits og NEXS

En lille opdatering fra Laurits og NEXS

Kære alle elever og pårørende på Idrætsskolen

Den videnskabelige undersøgelse af eleverne på Idrætsskolen for Udviklingshæmning, har nu kørt i et helt skoleår.

Eleverne har ydet en kæmpe indsats for forskningen, og vores viden om effekten af idræt og bevægelse, for personer med udviklingshæmning. De har været så seje, og vi fra Institut for Idræt og Ernæring, vil gerne takke alle for deres deltagelse!

Resultaterne af undersøgelserne af elevernes sundhedstilstand er delvist bearbejdet, og vi kan blandt andet se at eleverne kommer i bedre form efter 12 uger på Idrætsskolen. Dette ved vi fordi der er en nedgang puls under gangbåndstesten – lavere puls ved den samme belastning, er et tegn på bedre form. De elever, der startede på skolen i august 2019 har i gennemsnit tabt 2 kg fedt hen over året. Det skal dog nævnes at disse resultater, ikke har været igennem fagfællebedømmelse endnu, så vi kan endnu ikke være helt sikre på deres videnskabelige rigtighed. Men sådan er billedet lige nu.

Undersøgelsens sidste fase var, ligesom alt andet, meget påvirket af nedlukningen under COVID19-udbruddet. Men fordi vi gennemførte målinger, da Idrætsskolen startede op igen, har vi mulighed for at undersøge betydningen af nedlukningen. Det er lige nu i gang. I samme forbindelse kan vi fra Institut fra Idræt og Ernærings side oplyse, at vi har fået bevilliget midler af ELSASS fonden. Denne bevilling gør, at vi kan fortsætte undersøgelsen næste skoleår, og (forhåbentligt, 7-9-13), gennemføre undersøgelsen over hele næste skoleår, uden afbrydelser midt i det hele.

Så I vil alle komme til at se mere til undertegnede næste år, og det glæder jeg mig rigtigt meget til.

God sommer til jer alle

Mange Venlige hilsner,

Jacob Wienecke, Lektor, Ph.D Institut for Idræt og Ernæring Integrativ fysiologi Motor Performance and Health Nørre Allé 51 København N wienecke@nexs.ku.dk

Laurits Munk Højberg, Cand.scient Institut for Idræt og Ernæring Integrativ fysiologi Motor Performance and Health Nørre Allé 51 København N lmh@nexs.ku.dk

TEAM NORD

TEAM NORD

KONTAKTLÆRERE:

Jette og Tobias

ELEVER:

Asta, Sara, Sari, Stephanie, Stine, Abdullahi, Anders, Asger, Christopher, Emil, Morten, Morten Riemer, Tobias.

TEAM SYD

TEAM SYD

KONTAKTLÆRERE:

Tina og Daniele

ELEVER:

Amy, Anna T, Marianne, Simone, Debora, Andreas T, Christian P, Karl Johan, Mathias, Michael, John, Tim. Victor.