+45 38 88 28 46 info@idraetsskolen.net

Årsberetning 2023

Idrætsskolen har nu eksisteret i 29 år, og vi er således veletablerede i forhold til politikere, forvaltninger, bosteder og brugere. Vi har været i vore lokaler i Grøndal Multi Center i 23 år, og er meget tilfredse med vore faciliteter. Der er mange gode idrætsmuligheder både udendørs og indendørs, og vore egne lokaler fungerer også tilfredsstillende.

Skolen har i 2023 optaget i alt 51 elever (25 fra København og 26 fra region Hovedstaden) som budgetteret. Vi har et rigtig godt, varieret og aktivt hold elever i år, men også som altid nogle elever med spændende og krævende udfordringer. Eleverne har som tidligere år selv valgt medlemmer til både elevråd og bestyrelse.

Bestyrelsesposterne er uforandrede, dog er der kommet en ny elevrepræsentant udover en fra sidste år, der fortsætter i bestyrelsen.

Personalemæssigt er vi p.t. 9 fastansatte idrætslærere, en fastansat køkkenassistent, 3 frivillige idrætsassistenter og undertegnede som forstander. Derudover har vi i perioder hvor der er behov for det, en multimediedesigner i løntilskud. En lærer er på barselsorlov, så vi har en barselsvikar i stedet.

I 2023 har vi fortsat haft fokus på hele skolens samlede kvalitative tilbud.

Pædagogisk har vi bl.a. arbejdet med undervisningens kvalitet og indhold, elevplaner, udbud og sparekatalog, samt tillid og trivsel. Årets undervisning er forløbet fint, og i store træk som planlagt.

Vi bruger fortsat vores hjemmeside og Facebook meget til information/kommunikation m.m., og vi er også aktive på Instagram, Twitter, You Tube og Linkedin, og vi er naturligvis fortsat registreret på Tilbudsportalen, hvor vi har opdateret alle vore informationer.

Årets resultat er på kr.1.186.122,- således at egenkapitalen pr. 31/12 2023 andrager kr. 5.181.177,-

Vi har haft lidt øgede indtægter i form af lønrefusion og renteindtægter, og vi har brugt mindre på kørsel end budgetteret. Vi har haft øgede udgifter til idrætsrekvisitter, tøjindkøb, inventar, personaleomkostninger, personaleuddannelse, gæstelærere samt nye bærbare PC’ere til lærerne.

Vores resultat er således et overskud på kr. 1.186.122,-. Vi har i bestyrelsen drøftet egenkapitalens størrelse, og bestyrelsen mener, at det er rimeligt at forsøge at opbygge egenkapitalen svarende til et halvt års drift (ca. 5 mill. kr.), for at kunne planlægge og styre økonomien forsvarligt og fleksibelt, bl.a. set i lyset af, at den nuværende egenkapital kun svarer til ca. 4 måneders drift af Idrætsskolen. Så i tilfælde af evt. forsinkede tilskud/betalinger, elever der evt. holder op, for få elevansøgninger, langtidssygemeldt personale, evt. afskedigelser eller andet uforudset, er en egenkapital svarende til 4 måneders drift ikke stor nok. Dette har årets økonomiske tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden bakket os helt op i.

Forventninger til 2024

Vi forventer at optage 25 elever fra Københavns kommune i.h.t. vores driftsaftale, samt optage min. 20 elever fra region Hovedstaden fra august 2024.Vi planlægger således at have i alt ca. 45 elever, og dermed 7-9 lærere ansat. Dette vil vi have endelig klarhed over i løbet af marts-april 2024. Årsprisen pr. elev vil uforandret være 200.000, -kr. pr. årselev hele året. Ovenstående er udgangspunktet for budgettet for 2024.

I 2024 forventer vi også, at Københavns Kommune genoptager deres udbud, som vi selvfølgelig vil byde ind på. En forudsætning for budgettet 2024 er derfor, at vi vinder udbuddet. Først efter en evt. afklaring af udbudssituationen vil vi have fuldt overblik over vores økonomi for 2024. Vi mister desuden vores tilskud fra FOS fra sommeren 2024.

Nogle af vore fremtidige udfordringer vil stadig være førtidspensionsreformen, der betyder at færre udviklingshæmmede får tilkendt førtidspension, flere og flere udviklingshæmmede der kommer i ordinære jobs, evt. kommunale besparelser/udbud, færre og ældre udviklingshæmmede og andre udefrakommende faktorer. En afgørende forudsætning for skolens eksistens er naturligvis, at vi fortsat får et tilstrækkeligt antal elevansøgninger også i 2024 og årene fremover, og da der er mange tilbud til udviklingshæmmede, er der en stor konkurrencesituation på vores område, hvorfor udvikling af undervisningen, nytænkning og innovation, udadvendt virksomhed og markedsføring fortsat vil have høj prioritet. Dog har vi indtil videre hvert år næsten dobbelt så mange ansøgere, som vi kan optage.

Referat fra bestyrelsesmøde på Idrætsskolen mandag d. 5/2 2024

Tilstede: Jørn Jensen, Jens Boe Nielsen, Gert Thomsen, Anders Nielsen, Camilla Draiby, Jeppe Skjerning, Frederik Bille Bergholdt, Andreas Reimuth og Søren Stenkilde

Afbud fra: Laura Staun Valentiner og Dorte Mørk

17.30-18.00 formøde i cafeen

Dagsorden

  1. Orientering fra
  • Elever: Frederik og Andreas fortalte følgende på baggrund af elevrådsmødet: Alle snakker pænt til hinanden og personalegruppen. Frokosten er perfekt, fint med sandwich. Vi er gode til at få besøg af praktikanter. Venlig opfordring til ikke at medbringe sukkerdrikke, slik o.l, ønske om ekstra frugt. Kommende brandøvelse? (GMC), opmærksomhed på oprydning på bænke i omklædningsrum, nej tak til høj musik på mobiler. Siden sidst: Kropsteaterforestilling i januar, fællestur til Skovtårnet op til jul, fællesuge med Kong Vinter tema, curling, skøjteløb, bobslæde, kunstskøjteløb, fællestur til Jægersborg Hegn, ski og kælke i Degnemosen. Nu: Floorball, Vinterliv, Funktionel træning og Kamp og Leg.
  • Lærere: Jeppe orienterede om lærergruppen: Løber hurtigere end normalt, gør det godt trods de økonomiske trusler og højt fravær, støtte-kontakter for Mads’ Team Vest er uddelt på resten af lærerkollegiet. Dygtige vikarer – skaber tryghed og stabilitet. Ser frem til at arbejde videre med trivsel og kommunikation
  • Ledelse: Søren orienterede om besøgende på Info-aften og åbent hus, samt at Mads/souschef som ”back-up” for Søren i tilfælde af sygdom/fravær kan logge ind i Economics bogføring, hjemmesiden, Dataløn, Virk.dk, E-boks erhverv, Tilbudsportalen samt Danske Bank. Desuden er jeg nu igen begyndt at oprette aftaleindskud i Danske Bank efter de negative renters tid er forbi.
  • Bestyrelse: Jørn var med til møder med både Kultur- og Fritidsforvaltningen samt BCH, informerer om det under pkt. 3.

 

  1. Årsregnskab 2023 blev godkendt og underskrevet af bestyrelsen. Årets resultat er på kr.1.186.122,- således at egenkapitalen pr. 31/12 2023 andrager kr. 5.181.177,- Vi har haft lidt øgede indtægter i form af lønrefusion og renteindtægter, og vi har brugt mindre på kørsel end budgetteret. Vi har haft øgede udgifter til idrætsrekvisitter, tøjindkøb, inventar, personaleomkostninger, personaleuddannelse, gæstelærere samt nye bærbare PC’ere til lærerne. Vores resultat er således et pænt overskud. Vi har i bestyrelsen drøftet egenkapitalens størrelse, og bestyrelsen mener, at det har været fornuftigt at opbygge egenkapitalen svarende til et halvt års drift (ca. 5 mill. kr.), for at kunne planlægge og styre økonomien forsvarligt og fleksibelt, og dette økonomiske mål er således nået nu. Så i tilfælde af evt. mistede tilskud, huslejestigning, betaling for brug af idrætsfaciliteter i GMC, forsinkede tilskud/betalinger, elever der evt. holder op, for få elevansøgninger, langtidssygemeldt personale, evt. afskedigelser eller andre uforudsete omkostninger, er det vigtigt med en egenkapital svarende til ca. 6 måneders drift. Dette har årets økonomiske tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden bakket os helt op i.

 

  1. Økonomisk situation 2024:
  • Tilskud fra FOS/BCH samt udbud: Jørn og Søren har været til møder med Kultur- og Fritidsforvaltningen samt BCH. Status efter møderne i.h.t. mail fra Mads Kamp Hansen/KFF er p.t. følgende: KFF har sammen med SOF og Københavns Ejendomme kigget på sagen igen, og på baggrund af den gamle kontrakt justeret vilkårene, så KFF kommer til at opsige tilskudsaftalen fra FOS formelt, og vi mister således vores årlige tilskud på lidt over 800.000,- kr, og vi skal betale for brugen af idrætsfaciliteterne i GMC pr. 1. marts 2025. Nedenfor fremgår hvem der gør hvad herfra: KFF opsiger tilskudsaftalen med 12 måneders varsel i løbet af februar måned 2024. Det betyder at tilskuddet ophører pr. 1. marts 2025. KFF orienterer FOU om det forlængede varsel. KFF går i dialog med skolen om betaling for benyttelse af faciliteter i Grøndal Multi Center fra 1. marts 2025. KFF vejleder Idrætsskolen om deres muligheder for at få kommunalfuldmagtstilskud. KEJD går i dialog med skolen om markedsregulering af lejen efter erhvervslejeloven (normalt indfasning over 4 år). SOF forlænger den midlertidige et-årige kontrakt frem til 1. marts 2025. Udbud: SOF forventer at udbyde opgaven, det er dog ikke endelig besluttet. Såfremt opgaven bliver udbudt, forventes udbuddet offentliggjort i løbet af ultimo september eller primo oktober i år, så man kan finde vindende tilbudsgiver inden årsskiftet med henblik på kontraktstart i august 2025.
  • Elevansøgninger 2024-25: P.t. 39 ansøgninger fra København og 28 fra regionen, i alt 67 ansøgninger. Der er indtil nu givet afslag på betalingstilsagn vedr. 4 elever, bl.a. en fra Hillerød og 3 fra Frederiksberg. De 3 fra Frederiksberg overvejer at klage til Frederiksberg kommune samt Ankestyrelsen.
  • Revideret budget 2024 samt 2024-25: I budgettet er der p.t. budgetteret med 9 lærere frem til sommer 2024, og med 8 lærere i skoleåret 2024-25, samt besparelser på alle konti, men Søren udarbejder et nyt, endeligt budget i løbet af marts måned på baggrund af beslutningerne i ovenstående pkt. 3, samt efter elevoptagelsen er afsluttet.

 

  1. Personaleorientering – uden for referat

 

  1. Evt. – ingen emner

 

Med venlig hilsen, Søren Stenkilde

Referat fra bestyrelsesmøde på Idrætsskolen mandag d. 4/12 2023

Tilstede: Jørn Jensen, Jens Boe Nielsen, Gert Thomsen, Anders Nielsen, Camilla Draiby, Dorte Mørk, Morten Lyhne, Frederik Bille Bergholdt, Andreas Reimuth og Søren Stenkilde

Afbud fra: Laura Staun Valentiner

17.30-18.00 formøde i cafeen

Dagsorden

  1. Orientering fra:
  • Elever – Frederik og Andreas fortalte om den gode stemning blandt eleverne, om elevrådets arbejde, om den store fest for tidligere elever som vi netop har holdt, om elevjulefrokosten med både bowling, banko og lækkert smørrebrød. Endvidere orienterede de om de 4 aktuelle temaer de har nu, nemlig fitness, volleyball, kropsteater og vandring. Dorte opfordrede elevrepræsentanterne til at sætte fokus på, hvordan de kan hjælpe hinanden med at fortsætte med at være idrætsaktive, når skolen slutter.
  • Lærere – Morten fortalte om vores pædagogiske weekend, hvor en konsulent deltog for at hjælpe os med at arbejde videre med bl.a. tillid og trivsel som opfølgning på svarene i vores APV. Vi drøftede udfordringerne mere detaljeret under pkt. 5.
  • Ledelse – ingen bemærkninger
  • Bestyrelse – der var enighed om, at det var et rigtig godt arrangement med vores demonstration på Rådhuspladsen i forbindelse med sparekataloget.
  1. Sparekatalog/udbud – hvad så nu ? – Sparekataloget er jo nu droppet, og efterfølgende har Søren i en fælles mail til BCH og FOS spurgt om følgende: ”Hvad sker der med vores aftale med BCH efter 31/7 2024, hvilke planer om et evt. udbud er der nu, og hvad forventer FOS der sker med vores tilskud vedr. 2024 ?” – vi er fra FOS blevet lovet et udkast til en plan i løbet af en uges tid.
  2. Økonomisk status p.t. blev udleveret på mødet – vi forventer et pænt overskud for 2023 til styrkelse af vores egenkapital, helt i tråd med anbefalingen fra det økonomiske tilsyn: ”Socialtilsynet kan tilslutte sig IVUs bestyrelses målsætning om, at konsolidere tilbuddets egenkapital fra det nuværende niveau svarende til ¼ års drift til et niveau, der svarer til et ½ års drift. Socialtilsynets tilslutning beror blandt andet på risiko og væsentlighed, hvis en større del af personalegruppen har relativ høj anciennitet.”
  3. Fælles bestyrelsesmøde – kort evaluering – der var bred enighed både i bestyrelsen og i lærergruppen om, at vi fortsat vil have et fælles bestyrelsesmøde en gang årligt. Vi overvejer indholdet af mødet, så det bliver så relevant for alle parter som muligt.
  4. Personaleorientering – uden for referat
  5. Evt. – en god debat om frivillige inden for vores arbejdsområde med personer med udviklingshandicap, samt hvordan vi kan dokumentere elevernes udbytte af et ophold på Idrætsskolen.

God jul og godt nytår til alle !

Mvh Søren Stenkilde

Links til mediedækning af sparekataloget

Her er et udpluk af de seneste artikler og informationer om sparesagen:

https://www.sn.dk/broenshoej-husum/trods-kaempe-sparekrav-politikere-freder-sociale-tilbud/

https://www.tv2kosmopol.dk/arkiv?date=2023-11-15&clip=c465b437-46e3-4d46-b9aa-d6edead886f5

https://www.altinget.dk/social/artikel/koebenhavnske-politikere-er-enige-om-at-droppe-sparekatalog-paa-udsatte-projekter-men-vejen-derhen-er-stadig-uvis

https://www.sn.dk/broenshoej-husum/forstander-for-lukningstruet-tilbud-det-vil-ramme-udsattes-sundhed/

https://www.sn.dk/broenshoej-husum/borgmester-frygter-voldsomme-besparelser-paa-udsatte-borgere/

https://kpnet.dk/2023/11/13/koebenhavn-demonstration-15-11-mod-besparelserne/

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/idraetsskolen-voksne-med-udviklingshandicap-risikerer-miste-tilskud

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13744081/social-katastrofe-pa-vej-mod-kobenhavn?lang=da

https://arbejderen.dk/indland/koebenhavns-kommune-skal-spare-85-millioner-kroner-paa-sociale-tilbud-til-udsatte-unge-og-voksne/

https://www.altinget.dk/hovedstaden/artikel/farvel-til-fixerum-og-faerre-tilbud-til-unge-udsatte-koebenhavn-overvejer-at-lukke-eller-skaere-i-over-50-sociale-indsatser

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-10-27-koebenhavn-risikerer-at-skulle-skaere-paa-hjaelp-til-saarbare-unge

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Socialudvalget/m%C3%B8de-15112023/dagsorden/punkt-5

https://www.altinget.dk/hovedstaden/artikel/partier-til-el-borgmester-her-er-vores-plan-for-at-redde-koebenhavnske-udsatte-projekter

 

Demonstration på Rådhuspladsen

Demonstration på Rådhuspladsen

Hele Idrætsskolen var i dag onsdag 15/11 inde på Rådhuspladsen for at demonstrere imod Socialudvalgets sparekatalog. Vi var der sammen med bl.a. KIFU, Lavuk Entertainment, Handicapaktivisterne, Vinklen og mange flere. Idrætsskolen stod for opvarmning og mange andre idrætsaktiviteter. Da Socialudvalgets møde sluttede, fortalte Laura Rosenvinge, medlem af Københavns Borgerrepræsentation og socialordfører for Socialdemokratiet, at de havde besluttet IKKE at spare nogen tilbud væk, men finde pengene på anden vis – så det var en stor succes i dag ! Tak for opbakningen fra alle jer der støttede os og hele sagen !