Skemaer

Velkommen til periode 5

25. november – 20. december

Kære elever og pårørende

I periode 5 fortsætter to af holdene, E-sport og kropsteater og to nye kommer til, volleyball og slagbold.

OBS! husk, at fredag den 20. december fra 9.00 – 14.00 vil skoledagen være anderledes i anledning af elevjulefrokosten.

Kære Adem, Hossein, Cecilie Tia, Christa, Jon, Megi, Mohamed, Rasmus, Siri og Daniel

 

I E-sport kombinerer vi fysisk aktivitet og gaming. Vi har fokus på at dyrke E-sport, hvor gaming-delen tager udgangspunkt i kendte spil som FIFA (fodbold), CS:GO (skydespil) og Gran Turismo (bilspil), mens den fysiske del vil være forskellige ”brain-breaks”, som speedstacking, boldburene eller anden fysisk aktivitet. Vi træner basale E-sport skills og dygtiggørelse i de enkelte spil.

Herudover har vi også fokus på sunde vaner og fællesskab. I løbet af en uge fylder fysisk aktivitet mere end gaming, da vi mandage og tirsdage har E-sportslokalet, sammen med fysisk aktivitet. Torsdage og fredage er uden E-sportslokalet og derfor kun fokus på fysisk bevægelse. Torsdage og fredage vil vi lave aktiviteter, der har klare referencer til gaming delen.

 

Hilsen Jeppe og Morten

Kære Amanda, Anass, Anne-Mette, Lotfi, Rikke, Sara, Tor og Zakaria

 

I periode 5 skal du deltage på volley-holdet.

I volleyball arbejder vi med at kaste og gribe, og med spillets 3 vigtige slag: fingerslag, baggerslag og serv.

Vi spiller til hinanden over nettet og nogle gange øver vi slagene med os selv op ad væggen.

Vi spiller lige fra begyndelsen forskellige småspil, så alle spillere får mange boldberøringer.

Vi skal lære spillets regler og lære, hvordan man bevæger sig på banen; – og så skal vi selvfølgelig arbejde med samarbejde og fairplay.

Hver dag vil der være opvarmning og styrkeøvelser.

Vi lover, at det både bliver spændende, udfordrende og sjovt.

 

Boldglad hilsen fra Cecilie og Lise

Kære Marcus, Andreas, Bettina, Cecilie L., Christian, Erya, Seda, Kamil, Lars, Lisa, Liv, Lucas, Morten A., Nanna, Riemer og Zean

I denne periode skal du arbejde med slagbold!

Slagbold er i vores fortolkning blandt andet badminton, bangbold, paddeltennis, bordtennis og floorball.

Formålet med temaet er, at alle får mulighed for at arbejde med de forskellige former for spil.

I undervisningen skal vi arbejde med teknik, spilforståelse, sammenspil og modspil.

Vi starter alle dage med opvarmning og styrketræning.

 

De bedste hilsner

Daniele, Mads og Tonni

Kære Anna I., Asger, Caroline, Mia, Mostafa, Narmeen, Niclas, Niels, Neli, Simone, Stine og Anna R.

I kropsteater arbejder vi med rytme, musik, koncentration, hukommelse, fantasi, kreativitet og humor.

Vi arbejder med at turde stå på en ”scene” og vise, hvad vi har lært. Vi bruger dine erfaringer til at dramatisere og fortælle enkle historier eller stemninger med kroppen.

Vi bruger meget tid på at være opmærksomme på hinanden og på os selv, at blive endnu bedre til at koncentrere sig og blive modigere.

I kropsteater er humor vigtig! Vi griner sammen og er også alvorlige og koncentrerede.

Vi håber at afslutte kropsteaterforløbet af med en forestilling.

 

Tina og Jette