Idrætsskolen skifter navn fra ”Idrætsskolen for udviklingshæmmede” til ”Idrætsskolen – for voksne med udviklingshandicap”. Hvorfor nu det ? Jo, vi vil godt følge den udvikling, der er i samfundet, samt de overordnede beslutninger inden for vores område, som LEV træffer. Vi er alle individer med navne, og når vi anvender samlebetegnelser for grupper af mennesker, er der altid en indbygget risiko for nedværdigende stigmatisering. Omvendt har vi i en konkret politisk og samfundsmæssig sammenhæng brug for betegnelser, der kan beskrive, hvem vi taler om. Udfordringen er dels at finde målgruppebetegnelser, som stempler mindst muligt, dels at holde fast i, at disse betegnelser kun beskriver et specifikt kendetegn ved et menneske – ikke hele mennesket. Denne udfordring forsvinder næppe nogensinde helt. Betegnelsen for vores målgruppe er igennem årene blevet ændret en hel del gange. Vi har i en del år sagt ’mennesker med udviklingshæmning’ – en betegnelse, som gradvist erstattede ’udviklingshæmmede’. Målet med denne bevægelse var at undslippe den latente stigmatisering og stempling, som har forfulgt vores målgruppe i hele det tyvende århundrede – og før. En stempling, hvor mennesker ofte er blevet reduceret til blot at være deres diagnose. Med betegnelsen ’udviklingshæmmede’ kan man således sige, at et enkelt kendetegn ved en person eller en gruppe bliver dominerende. Måske er det et signifikant og tydeligt kendetegn, men problemet er, at et diagnose-fokus ofte sker på bekostning af det fælles og almene, nemlig at vi alle er mennesker. Ved i stedet at tale om ’mennesker med udviklingshæmning’ var signalet netop, at vi ville se mennesket før handicappet.
Nu har LEVs Hovedbestyrelse besluttet, at de vil tage endnu et skridt bort fra diagnose-kategoriseringen. Frem for ’mennesker med udviklingshæmning’ vil de fremadrettet betegne LEVs målgruppe ’mennesker med udviklingshandicap’. Det er der flere overvejelser bag. Som led i deres igangværende fornyelse som organisation gennemførte LEV tidligere på året en undersøgelse blandt medlemmer, interessenter samt blandt pårørende, der ikke er medlemmer af LEV. I undersøgelsen blev respondenterne spurgt, hvilken betegnelse de foretrak at bruge om målgruppen – og her var ’mennesker med udviklingshandicap’ en af de foretrukne muligheder. En del fremhævede i den forbindelse, at ’udviklingshæmning’ har en negativ og nedsættende klang i modsætning til ’udviklingshandicap’. Dette resultat har spillet en rolle i Hovedbestyrelsens overvejelser.
Men det handler også om selve begrebet ’handicap’. Ved at tale om ’mennesker med handicap’ henviser vi nemlig til et mere dynamisk begreb, der beskriver forholdet mellem en funktionsnedsættelse på den ene side og indretningen af det omgivende samfund på den anden side. Handicapbegrebet understreger, at samfundets indretning i bred forstand har stor betydning for, hvor handicappet et menneske er i forhold til forskellige aspekter af dets tilværelse. Tænk blot på, hvordan den omfattende digitalisering, som det danske samfund aktuelt gennemgår, ligefrem er med til at gøre en masse mennesker med kognitive funktionsnedsættelser ’mere handicappede’.
ULF har også netop besluttet, at de fremover vil anvende ’udviklingshandicap’ frem for ‘udviklingshæmning’, og i Paraidrætten har udviklingshandicap i nogen tid været den foretrukne betegnelse. Det er klart, at ’mennesker med udviklingshandicap’ ikke vil feje ’udviklingshæmning’ af banen fra den ene dag til den anden. Masser af institutioner, bosteder, kommunale initiativer og projekter overalt i landet anvender stadig ”mennesker med udviklingshæmning” eller ”udviklingshæmmede” – og i en periode vil forskellige betegnelser eksistere side om side. For at målrette vores navn endnu mere til vores målgruppe, har vi således i bestyrelsen besluttet at ændre vores navn til ”Idrætsskolen – for voksne med udviklingshandicap”, da alle vore elever er over 18 år.