Video fra Institut for Idræt og Ernæring
Et kig ind i det forskningsprojekt, der undersøger, hvad vores fantastiske elever får ud af at gå på Idrætsskolen.
Tilstede: Jørn Jensen, Jens Boe Nielsen, Dorte Mørk, Anders Nielsen, Gert Thomsen, Morten Lyhne, Daniele Berardino, Tina Wallenstrøm, Jeppe Skjerning, Cecilie Clausen, Jette W. Nelson, Lise Nielsen, Mads Henriksen, Tonni Frandsen, Mariya Mandrup, Cecilie Tia Engell, Frederik Bille Bergholdt og Søren Stenkilde.
Afbud fra: Kirsten Kortbek
Dagsorden
Arbejdet med elevplaner skal så småt til at begynde, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i formål, ansøgning, optagelsessamtaler, database (ansøgning, bestilling og andet), introperiode (elevsnak og –kontakt), elevgennemgang (alder, tidligere beskæftigelse, boform, diagnose/handicap), hvordan eleven er kommet fra start – hvordan de første 2-3 uger er gået? Adfærd/behov vi skal være særligt opmærksomme på, elevens ressourcer, særlige aftaler, elevplansworkshop, elevplansskrivning (dynamisk dokument) og endelig midtvejsmøde hvor vi introducerer elevplanen for elev/pårørende.
Lærerne orienterede om de kurser vi har for tiden, som er et TRX-kursus, førstehjælpskursus, tegn-til-tale kursus, TR-kursus og evt. et kommende kursus i naturterapi.
I samarbejde med NEXS/Københavns Universitet og støttet af Novo Nordisk fonden, er et projekt jo i gang for at undersøge bevægelse, samvær og livsduelighed for unge udviklingshæmmede. Det overordnede formål med projektet er at undersøge om ét års ophold på Idrætsskolen, med fokus på meningsfuld deltagelse i bevægelse og på socialt samvær, skaber en positiv udvikling og øget livsduelighed for tilbuddets brugere. Undersøgelsen er både kvalitativ/humanistisk-pædagogisk med observationer i udvalgte fag, interviews samt en kvantitativ/fysiologisk undersøgelse med fysiske test og måling af ”færdigheds-fremgang” i udvalgte fag, her på 2.år med test på KU, funktionelle test, accelerometer hos udvalgte elever, færdighedstest i udvalgte fag. Projektet forventes afsluttet sommer 2022.
Vi har i år i alt 3 gode assistenter, en idrætsassistent, en trivselsassistent samt en køkken/serviceassistent, alle 3 er tidligere elever på Idrætsskolen.
Næste bestyrelsesmøde er mandag d. 23/11 2020 kl. 17.30
Med venlig hilsen, Søren Stenkilde
Kære alle elever og pårørende på Idrætsskolen
Den videnskabelige undersøgelse af eleverne på Idrætsskolen for Udviklingshæmning, har nu kørt i et helt skoleår.
Eleverne har ydet en kæmpe indsats for forskningen, og vores viden om effekten af idræt og bevægelse, for personer med udviklingshæmning. De har været så seje, og vi fra Institut for Idræt og Ernæring, vil gerne takke alle for deres deltagelse!
Resultaterne af undersøgelserne af elevernes sundhedstilstand er delvist bearbejdet, og vi kan blandt andet se at eleverne kommer i bedre form efter 12 uger på Idrætsskolen. Dette ved vi fordi der er en nedgang puls under gangbåndstesten – lavere puls ved den samme belastning, er et tegn på bedre form. De elever, der startede på skolen i august 2019 har i gennemsnit tabt 2 kg fedt hen over året. Det skal dog nævnes at disse resultater, ikke har været igennem fagfællebedømmelse endnu, så vi kan endnu ikke være helt sikre på deres videnskabelige rigtighed. Men sådan er billedet lige nu.
Undersøgelsens sidste fase var, ligesom alt andet, meget påvirket af nedlukningen under COVID19-udbruddet. Men fordi vi gennemførte målinger, da Idrætsskolen startede op igen, har vi mulighed for at undersøge betydningen af nedlukningen. Det er lige nu i gang. I samme forbindelse kan vi fra Institut fra Idræt og Ernærings side oplyse, at vi har fået bevilliget midler af ELSASS fonden. Denne bevilling gør, at vi kan fortsætte undersøgelsen næste skoleår, og (forhåbentligt, 7-9-13), gennemføre undersøgelsen over hele næste skoleår, uden afbrydelser midt i det hele.
Så I vil alle komme til at se mere til undertegnede næste år, og det glæder jeg mig rigtigt meget til.
God sommer til jer alle
Mange Venlige hilsner,
Jacob Wienecke, Lektor, Ph.D Institut for Idræt og Ernæring Integrativ fysiologi Motor Performance and Health Nørre Allé 51 København N wienecke@nexs.ku.dk
Laurits Munk Højberg, Cand.scient Institut for Idræt og Ernæring Integrativ fysiologi Motor Performance and Health Nørre Allé 51 København N lmh@nexs.ku.dk
Jette og Tobias
Asta, Sara, Sari, Stephanie, Stine, Abdullahi, Anders, Asger, Christopher, Emil, Morten, Morten Riemer, Tobias.
Tina og Daniele
Amy, Anna T, Marianne, Simone, Debora, Andreas T, Christian P, Karl Johan, Mathias, Michael, John, Tim. Victor.