+45 38 88 28 46 info@idraetsskolen.net
SENESTE NYT FRA IDRÆTSSKOLEN

Referat af bestyrelsesmøde på Idrætsskolen mandag d. 3/2 2025

feb 4, 2025

Tilstede: Jørn Jensen, Gert Thomsen, Camilla Draiby, Anders Nielsen, Susanne Grøn, Per Markussen, Amanda My Madsen, Frederik Bille Bergholdt, Anna Thiele og Søren Stenkilde

Afbud fra: Jens Boe Nielsen

  1. Velkommen til nye bestyrelsesmedlemmer Susanne Grøn repræsenterende KIFU, og Per Markussen repræsenterende Københavns Professionshøjskole.

 

  1. Orientering fra
  • Elever: Frederik og Anna fortalte om de nuværende temaer vinterliv, gymnastik, dans og puls & power, om fællesdagen, teatertur til Batida, åbent hus, besøg hele januar af 2 praktikanter fra Bernadotteskolen, elevrådsmøde med bl.a. ønsker om flere fællesarrangementer, spil som Kalaha og Mastermind, og en frokost der ikke serveres kold.
  • Lærere: Amanda orienterede om, at hun nu er blevet valgt til TR. Desuden fortalte hun om lærergruppens bekymringer m.h.t. bl.a årsplan/arbejdstid næste skoleår i forbindelse med udbudskontrakten, samt om deres syn på eventuelle forenklingsplaner m.h.t. vikarstrukturen.
  • Ledelse: Søren fortalte om de 4 obligatoriske kurser vi nu har gennemført, om baggrunden for de evt. forenklingsplaner vedr. vikarer – der er udskudt en måned, så vi har bedre overblik over vores økonomi.
  • Bestyrelse: Anders Nielsen meddelte, at han efter mange år i bestyrelsen trækker sig. Vi takker ham mange gange for den gode indsats i bestyrelsen.

 

  1. Årsregnskab 2024:

I 2024 har vi især haft fokus på Københavns kommunes udbud, som vi heldigvis vandt i slutningen af året. Desuden har vi fejret skolens 30 års jubilæum, og vi har modtaget Gerlev-prisen. Vi har afholdt en obligatorisk kursusrække i.f.m. udbuddet. Årets undervisning er forløbet fint, og i store træk som planlagt.

Årets resultat er på kr. 680.689,- således at egenkapitalen pr. 31/12 2024 andrager kr. 5.861.867,-

Vi har haft lidt øgede indtægter i form af renteindtægter, og vi har brugt lidt mere på kørsel end budgetteret, vi har desuden haft øgede udgifter til personaleomkostninger, porto og frokost til eleverne.

Udover lønninger, er vores største omkostninger generelt kørsel, frokost og lokaleleje.

Vores resultat er således et overskud på kr. 680.689,-. Vi har i bestyrelsen drøftet egenkapitalens størrelse, og bestyrelsen mener, at det er rimeligt at råde over en egenkapital svarende til et halvt års drift (ca. 5 mill. kr.), for at kunne planlægge og styre økonomien forsvarligt og fleksibelt, f.eks. i tilfælde af evt. forsinkede tilskud/betalinger, elever der evt. holder op, for få elevansøgninger, langtidssygemeldt personale, evt. afskedigelser eller andet uforudset. Dette har årets økonomiske tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden bakket os helt op i.

Forventninger til 2025

Vi forventer at optage 25 elever fra Københavns kommune i.h.t. vores udbudskontrakt, vi har 23 elever fra region Hovedstaden første halvår, og vi forventer at optage 25 elever fra region Hovedstaden fra august 2025.Vi planlægger således at have i alt ca. 50 elever, og dermed 8-9 lærere ansat. Dette vil vi have endelig klarhed over i løbet af marts-april 2025. Årsprisen pr. elev vil uforandret være 200.000, -kr. pr. årselev hele året. Ovenstående er udgangspunktet for budgettet for 2025.

I 2025 skal vi fra august tilpasse vore rammer og vilkår til udbudskontrakten, som vi vandt i december 2024. Vi mister desuden vores tilskud fra FOS fra 1. marts 2025. Vores omkostninger til lejekontrakt og evt. brug af idrætslokaler i GMC er stadig uafklarede, og risikerer at stige.

Årsregnskabet fremsendes til Socialforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns kommune, efter også vores revisor har skrevet under.

 

  1. Elevansøgninger 2025-26: Vi har d.d. modtaget 38 ansøgninger fra elever fra Københavns kommune, og 24 ansøgninger fra regionen, hvoraf vi har fået betalingstilsagn på 18. Således i alt 62 ansøgninger p.t.
  • Herunder visitation: Vi kører optagelsesprocessen som vi plejer til at begynde med, med indkaldelse til optagelsessamtale, og derefter vores interne gennemgang/vurdering af ansøgerne. Derefter koordinerer vi vores proces med Københavns kommunes proces for visitation af borgere til §104 Idrætsskolen 2025 i.h.t. nedenstående:

Uge 7

Uge 8

  • Når ansøgningsfristen er udløbet 14.2.2025 sender Idrætsskolen ansøgningerne med sikker post til bch@kk.dk Helle Malmqvist og Merete Lefeldt
  • Socialforvaltningen/Din Sociale Indgang gennemgår ansøgningerne

Uge 9

  • Der afholdes et møde, med deltagelse af Idrætsskolen og Socialforvaltningen/Din Sociale Indgang, hvor ansøgningerne gennemgås. Det skal også drøftes hvordan vi bedst giver afslag på optagelse.

Uge 10

  • Socialforvaltningen/Din Sociale Indgang oplyser Idrætsskolen hvilke elever der visiteres fra august 2025.

Uge 10-16

  • Socialforvaltningen/Din Sociale Indgang skal lave sagsbehandlingsprocessen, og skrive afgørelse til borgerne. Borgere som ikke optages, skal have brev om dette. Sagsbehandlingen følger obligatorisk arbejdsgang fra ansøgning til afgørelse SEL § 104, følges – findes på BCHintra – faglig portal. Faglig portal – Borgercenter Handicap | Intra.
  • Der er sagsbehandlingsfrist på ansøgninger om SEL §104 på 6 uger.
  • Borgerne kan forvente at få afgørelse på deres ansøgning senest i uge 16 i april 2025
  • Kopi af afgørelse med formål og mål sendes herefter til Idrætsskolen

I denne opstartsperiode foreslår Socialforvaltningen en proces, hvor vi fremsender de ansøgninger, som vi modtager til BCH, og at Idrætsskolen og Myndighed herefter holder et møde, hvor ansøgningerne drøftes. BCH hører gerne vores bud på, hvilke ansøgninger der kan imødekommes, men det er Socialforvaltningen, der træffer afgørelse om visitation.

Når Idrætsskolen kvitterer for borgernes ansøgning, kan det meddeles, at ansøgningen vil blive videresendt til Socialforvaltningen, der træffer afgørelse om visitation i samarbejde med Idrætsskolen.

Udover visitationsprocessen har jeg den seneste måneds tid forsøgt at få et møde i stand med Anne Marie Lysgaard fra Socialforvaltningen, for bl.a. at drøfte nogle af de vigtigste konkrete områder i udbudskontrakten, og jeg har sendt forslag til dagsorden for mødet til hende:

  • Visitationsprocedure
  • Årsplan/årskalender/ferielukninger
  • Statusmøder/elevplansmøder/driftsmøder
  • Fakturering
  • Kørsel
  • Brugerbetaling

 

Noget af det vigtigste at drøfte inden elevoptagelsen går i gang, er årsplan/årskalender/ferielukninger, så vi er helt sikre på hvilke rammer/vilkår vi tilbyder vore elever/lærere.

 

  1. Økonomisk status 2025: Vi har allerede over halvdelen af vores budgetterede indtægter i hus, selvom vi kun er en måned inde i det nye år.
  • Husleje/brugerbetaling i GMC: Jeg har talt med Nete/leder af GMC, samt rykket Mads Kamp Hansen/Plan og tilskudschef i KFF om der er noget nyt i sagen vedr. evt. forhandling af en evt. ny lejekontrakt og samarbejdsaftale for Idrætsskolen, og han svarer at ”KEJD og jeg skal mødes om bl.a. denne sag senere i denne uge. Vi vender tilbage herefter.”

 

  1. Overenskomst med Uddannelsesforbundet: Vi har i personalegruppen haft besøg af en konsulent fra Uddannelsesforbundet, der har gennemgået overenskomsten. Lønstigningerne fra april 2024 er implementeret tilbage i april 2024, og er korrekte. De kommende lønstigninger fra april 2025 lover Uddannelsesforbundet at have på plads på deres hjemmeside i god tid inden april, så vi kan bruge dem i lønindberetningen til Dataløn. Et fast tillæg bliver sammenlagt med det pågældende løntrins månedsløn. Personalet og bestyrelsen har accepteret overenskomsten, der nu er underskrevet af Jørn og Søren, og tilsendt Uddannelsesforbundet til underskrift i LC.

 

  1. Personalesituationen/arbejdsmiljø m.m. – uden for referat

 

  1. – ingen emner

Næste bestyrelsesmøde er mandag d. 5. maj 17.30

 

Med venlig hilsen,

Søren Stenkilde