Volleyball

I volleyball er der fokus på indlæring af de 3 vigtigste slag fingerslag, baggerslag og serv. Der ud over er der fokus på at øve at kaste og gribe samt at træne retningsskifte, samarbejde og fairplay, koncentration og overblik.

Vi spiller hver dag mange forskellige småspil, hvor det handler om at give den enkelte elev flest mulige boldberøringer for på den måde hurtigt at forbedre elevens slag. Her trænes også kaste-gribe-teknik.

Når vi spiller kampe, benytter vi en tilpasset version af volleyball, der, uanset elevernes niveau, gør det muligt at lave sjove og udfordrende kampe. Spillets regler udvikler sig i takt med, at eleverne bliver bedre til slagene og til at bevæge sig på banen.

I kampene er der fokus på bevægelighed og på at kunne reagere og omstille sig hurtigt undervejs i spillet. Igennem dette fokus får eleverne også en daglig portion hjernegymnastik.

I både slagtræning og kamp benytter vi konkurrenceelementet som en sjov og spændende motivationsfaktor.

Kategorier: Boldspil, Idrætsfag og Vollyball.