+45 38 88 28 46 info@idraetsskolen.net
Kamp og leg

Kamp og leg

I kamp og leg arbejder vi med 2 typer aktiviteter; dels kamp-aktiviteter, hvor der er fokus på lege og kampe, hvor eleven mærker egne og andres grænser både fysisk og psykisk, og dels kondi-aktiviteter, hvor der er fokus på at få pulsen op, så hjertet banker og konditionen forbedres, og på at styrke kroppens muskler og evnen til at arbejde hårdt og længe.

Ved at kombinerer de 2 typer aktiviteter, får vi et undervisningsforløb hvor vi kan sætte fokus på såvel den fysiske, som den sociale og psykiske udvikling hos den enkelte elev. Vi kan sætte fokus på kroppens evner, men også på den enkeltes mod, på fairplay og på opmærksomhed på andre.

I kamp og leg laver vi for eksempel motoriske handlebaner og cirkeltræning, laver styrkedyster mod hinanden, laver kamplege, råbe-battler og fangelege, og spiller stikbold og høvdingbold. Hvis vejret tillader det, kan dele af undervisningen foregå udenfor.

Boksning

Boksning

Grundtræning med bokseholdet.

Formålet er at være aktive så meget som overhovedet muligt, få sved på panden og have det sjovt. Vi starter med styrketræning. Laver tekniktræning hvor vi arbejder med grundstilling, parader, japs, hooks, uppercuts og kryds slag. Vi arbejder med forskellige slags intervaltræning med slag på sandsække. Til sidst bokser vi i bokseringen for så at slutte af med afspænding.

Vinterliv

Vinterliv

Vi tilbyder et fag hvor vi er underlagt naturens luner (vind, kulde, sne mm.). Et af målene er at finde glæden ved at være ude, til trods for det ikke er sommer og varmt.

Vi vil hele tiden have fokus på gode oplevelser samt en stærk gruppefølelse. Vi arbejde teknisk med Nordic walking, langrend og snesko. Vi går med slædehunde, skøjter, bygger svedhytte, vinterbader, arbejder med kort, kompas og GPS, lærer om førstehjælp, og hører historier om polar-ekspeditioner.

Derudover skal vi lave en del fysisk træning, hvor vi arbejder med balance, koordination og styrke. Vi bruger blandt andet vores skimaskine. Ofte tager vi på en længere tur til Norge eller Sverige, hvor der altid er sne.

Klatring

Klatring

I faget Klatring klatrer vi på vores egen klatrevæg og besøger andre klatrevægge – både indendørs og udendørs. Vi klatrer også i træer. Nogle gange tager vi til Kullen i Sverige og klatrer på klipper. Vi har ofte en overnatningstur i forløbet. For at blive gode til at klatre arbejder vi med teknik, balance, styrke og udholdenhed og mod. Vi klatrer altid med seler og reb – så sikkerheden er i top.

Floorball

Floorball

Floorball har i de seneste år oplevet meget stor medlemstilgang i Danmark. Og med god grund!

I floorball kommer pulsen op, og man får sved på panden. Vi spiller med rigtige floorballstave- og bolde og har også officielle bander, så der kan sættes en rigtig floorballbane op.

Vi går i dybden med boldbehandling og teknisk træning i form af driblinger, skud og pasninger, således at man bliver fortrolig med både stav og bold. Man lærer bl.a. forskellige skudvarianter og at aflevere og modtage en bold. Der arbejdes også med positionering og det at gøre sig spilbar.

Der vil være en masse småspil med høj intensitet og mange afslutninger på mål, og undervejs vil man lære spillets enkleste og vigtigste regler.

Der er fart over feltet og høj intensitet i floorball og indimellem også tætte nærkampe. Men alle kan være med, når den hullede bold triller hen over gulvet.