+45 38 88 28 46 info@idraetsskolen.net
Kroppen i centrum

Kroppen i centrum

I ”Kroppen i centrum” har vi primært fokus på styrke, smidighed, koordination og balance.

Vi er inspireret af funktionel træning, der handler om at bruge vores egen kropsvægt som udgangspunkt for styrketræningen. Det betyder at vi arbejder med SomaMove, Cirkeltræning og handlebaner, ligesom Thai-bo dans og stokketræning bliver en del af hverdagen.

I temaet opnår du også viden om kroppen og om hvordan den fungerer, når vi arbejder med anatomi (navne på kropsdele, skellet og muskler).

 

Krop og Natur

Krop og Natur

Naturen kan være en ekstra ressource, som er med til at fremme fysisk og psykisk sundhed.

I Krop og Natur på Idrætsskolen skal vi ud og opleve naturen på nye måder.

Vi arbejder med opmærksomhed, koncentration, kropsbevidsthed, stilhed og viden om kroppen og naturen. Vi benytter os af stillevandring, historiefortælling, hvor bålet ofte har en central betydning, og finder ting i naturen, som vi kan tale om. Vi inddrager også naturens materialer til blandt andet selv at lave forhindringsbaner. Vi får sved på panden og udfordrer vores balance og koordination.

Funktionel træning.

Funktionel træning.

I funktionel træning arbejder vi med elevens kropsvægt og kroppens bevægelsesmuligheder, som udfordringen i træningen. Det kan være med Soma Move, som er et miks af yoga, balance, koordination, kampsport og med fokus på åndedrættet.

Krop og Massage

Krop og Massage

Krop og Massage er et grundtræningsfag som handler om KROPPEN.

En del af undervisningen tager udgangspunkt i praktiske øvelser og små forsøg samt nysgerrige snakke. Derudover benytter vi puslespil, film, plancher og bøger til at visualisere og konkretisere kroppens kompleksitet og de spørgsmål som opstår når det handler om kroppen:

”Hvordan ser vi ud? Hvad hedder vores forskellige muskler, knogler og organer og hvad bruger vi dem egentlig til?”

I den anden del af undervisningen beskæftiger vi os med massage.

Udover at massagen understøtter de teoretiske samtaler vi har om kroppen, bruger vi den også til at blive tryg ved egen og andres kroppe. Og vi lærer, gennem massagen, hvordan man berører andre uden at overskride hinandens grænser. Ved hjælp af kropsberøring, kan man nemlig opnå en følelse af tryghed, føle anerkendelse, og derigennem hjælpe til at skabe gode relationer til andre.

Vi anvender ofte massageredskaber som bolde, ruller eller ”massagedyr” men vi bruger også vores hænder.

Vi lægger vægt på at det er et fag hvor der skal være ro og tryghed.

Spejdersport

Spejdersport

I Spejdersport er vi i og oplever naturen på tætteste hold. Vi arbejder blandt andet med opbygning af bål og laver simpel bål-mad. Vi studerer insekter, kryb og planter på land og i vand, og vi vandrer og laver sjove konkurrencer i naturen. Man lærer både at samarbejde med andre, samtidig med at man opbygger selvtillid til at klare sig på egen hånd.

E-sport

E-sport

Idrætsskolen tilbyder e-sport, hvor fysisk aktivitet og gaming kombineres. Her er fokus på at dyrke e-sport, hvor gaming-delen tager udgangspunkt i kendte spil som FIFA, CS:GO og Gran Turismo, mens den fysiske del vil være forskellige ”brain-breaks” som speedstacking, boldburene eller anden fysisk aktivitet. Vi træner basale skills og dygtiggørelse i de enkelte spil. Herudover har vi også fokus på sunde vaner og fællesskab. I løbet af en uge fylder fysisk aktivitet mere end gaming.