+45 38 88 28 46 info@idraetsskolen.net

Bestyrelsesmøde torsdag d. 2/2 2012

Tilstede: Svend Aage Knudsen, Jørn Jensen, Bente Holm, Jørgen Eckmann, Jens Boe Nielsen, Mads Henriksen, Mathilde Faber, Alexander Pagh og Søren Stenkilde.

Efter en kort præsentationsrunde begyndte mødet.

Dagsorden

Gennemgang og godkendelse af årsregnskab 2011 v. revisor Peter Jensen. Årsregnskabet blev godkendt og underskrevet af bestyrelsen.

Orientering fra:

Eleverne fortalte om planerne vedr. en evt. fastelavnsfest, om skitræningen i vinterfriluftsgruppen, om den kommende skitur til Sverige, hvor de bl.a. skal løbe 30 km. på ski i det korte Vasaløb.

Lærerne orienterede om de netop afholdt midtvejssamtaler, der forløb tilfredsstillende, om den forbedrede struktur på morgensamlingen, hvor et teambord en uge ad gangen har ordet, om de 2 gode praktikanter vi har haft fra Bernadotteskolen, om vores pædagogiske weekend, hvor vi arbejdede med Idrætsskolens udadvendte virksomhed, om Special Olympics til maj samt værkstedernes idrætsdag, som vi planlægger at afholde, samt om lærernes fravær, der er meget lidt, også set i lyset af 2 læreres langtidssygemeldinger.

Ledelsen fortalte om markedsføringen, hvor vi har sendt brochurer ud, sat annoncer i diverse blade og aviser, afholdt foredrag og haft åbent hus. Status på elevansøgninger p.t.: Vi har modtaget 27 ansøgninger fra København, 1 fra Frederiksberg og 7 fra region Hovedstaden. Det ligger på samme niveau som de sidste mange år, bortset fra, at vi p.t. ikke har nogen venteliste fra hovedstadsregionen. Endvidere orienterede Søren om en LUB-konference om Handicapkonventionen i Socialforvaltningens regi.

Bestyrelsen: Jørgen Eckmann meddelte, at han trækker sig som bestyrelsesmedlem, da han er flyttet langt nordpå, og da han generelt er ved at trække sig fra diverse poster i sit netværk. Svend Aage takkede ham for hans store indsats i bestyrelsen. Samtidig bød vi velkommen til vores nye medlem af bestyrelsen, Jens Boe Nielsen, repræsenterende DHIF.

Vedtagelse af budget 2012. Budgettet blev vedtaget. Vi har fået tilsagn om tilskuddene fra Københavns kommune. Vi forelagde desuden vores planer om evt. at udvide med et ekstra lokale neden under vores nuværende lokaler. Bestyrelsen besluttede, at vi kunne sige ja til Grøndal Centret om at leje lokalet om en måned, når vi har mere overblik over antal elevansøgninger til næste år.

Godkendelse af årsregnskab fra støtteforeningen. Vi har ikke købt noget i 2011 for støtteforeningens midler. Regnskabet blev godkendt.

Rekruttering til bestyrelsen: Jens Boe Nielsen, cand.mag i dansk og idræt, rektor for Nørre Gymnasium er tiltrådt som bestyrelsesmedlem, repræsenterende DHIF. Endvidere har Kirsten Kortbek, lektor ved UCC og cand.scient i humanistisk idrætsterori sagt ja tak til at være i bestyrelsen. Derudover vil Jørgen Eckmann meddele DH, at han fratræder vores bestyrelse, og at han opfordrer Danielle Pröschold til at blive indstillet af DH som medlem af vores bestyrelse. Endelig sagde Mathilde, at hendes mor, Mette Faber, læge og formand for DH’s sundhedspolitiske udvalg, muligvis var interesseret i at være medlem af bestyrelsen. Søren kontakter Kirsten Kortbek og Mette Faber.

Drøftelse af varigheden af elevernes fremtidige ophold på Idrætsskolen (lige fra 3 måneder til 3 år). Vi drøftede muligheden for, at vi fremover nok skal være mere fleksible m.h.t. længden af elevernes ophold på Idrætsskolen, således at nogle elever f.eks. kunne gå her 3 måneder, 6 måneder, et år, 2 år, 3 år. Vi arbejder videre med ideen, og fremlægger på næste bestyrelsesmøde en mere detaljeret plan for, hvordan vi kunne gøre det.

Personaleforhold uden for referat.

Evt. (ingen emner)

Næste bestyrelsesmøde er torsdag 24. maj kl. 17.30

Med venlig hilsen

Søren Stenkilde

Årsberetning 2011

Idrætsskolen for udviklingshæmmede har nu eksisteret i 17 år, og vi er således veletablerede i forhold til politikere, forvaltninger, bosteder og brugere. Vi har nu været i vore lokaler i Grøndal Centret i 11 år, og er meget tilfredse med stedet. Der er mange gode idrætsmuligheder både udendørs og indendørs, og vore egne lokaler fungerer også tilfredsstillende.

Skolen har i 2011 optaget i alt 40 elever (25 fra København, 2 fra Frederiksberg og 13 fra region Hovedstaden), én elev mere end sidste år, bl.a. for at dække omkostningerne ved 2 læreres langtidssygefravær. Vi har et rigtig godt hold elever i år, og der har ikke været nogen elever, der er holdt op.

Personalemæssigt er vi 8 idrætslærere, en forstander, en sekretær samt 2 udviklingshæmmede i skånejobs. Som nævnt har 2 lærere været langtidssygemeldte, og vi har ansat en årsvikar i stedet.

Vi har i 2011 bl.a. deltaget i SLIS i Skørping, deltaget i Glostrup-stævnet, løbet Damhusløb, været på studietur til Kattinge Værk ved Roskilde, holdt gl. elevdag, midtvejssamtaler, pædagogiske dage og meget mere. Årets undervisning er forløbet fint, og som planlagt.

Pædagogisk har vi bl.a. arbejdet med Idrætsskolens udadvendte virksomhed, og planlægger at skrive en kronik, en bog om Idrætsskolen, samt indspille og udgive en CD med Idrætsskolens sang.

Vi har udarbejdet sikkerhedsregler for forskellige områder i forbindelse med bl.a. kanosejlads, svømning m.m, som kan læses på vores hjemmeside. Hjemmesiden for Idrætsskolen bliver løbende udbygget og opdateret.

Vi har indkøbt nye PC’ere og en server til kontor og lærerværelse, hvilket forbedrer vores muligheder for planlægning, forberedelse og hjemmearbejde. Desuden har vi købt en massagestol samt en ny drikkevandskøler til eleverne.

Årets resultat er på kr. 31.841,- således at egenkapitalen pr. 31/12 2011 andrager kr. 907.851,-

Forventninger til 2012

Vi forventer fortsat at optage 25 elever fra Københavns kommune i.h.t. vores driftsaftale, samt optage 13 elever fra region Hovedstaden og 2 elever fra Frederiksberg kommune, som vi har indgået samarbejdsaftale med, og således have i alt 40 elever, og dermed 8 lærere ansat. Dette er udgangspunktet for budgettet for 2012.

Vi er meget bevidste om udfordringerne i forbindelse med strukturreformen og dens konsekvenser, bl.a. oprettelsen af www.tilbudsportalen.dk (hvor Idrætsskolen er registreret), og de enkelte kommuners øgede selvstyre, med de fordele og ulemper det kan give Idrætsskolen. Endvidere vil vi være opmærksomme på de evt. økonomiske besparelser de enkelte kommuner kunne blive udsat for på det specialiserede socialområde, og hvad det kunne have af betydning for Idrætsskolen.

I Københavns kommune er flere ændringer nu ved at være afsluttede i forbindelse med oprettelsen af administrationscentre, koncernservice, fælles drift og sammenlægning af institutioner.

I 2012 vil vi fortsat sætte fokus på hele skolens samlede kvalitative tilbud, og bl.a. arbejde videre med Idrætsskolens udadvendte virksomhed som nævnt ovenfor. Endvidere er den fortsatte rekruttering til bestyrelsen som sædvanlig en udfordring. En afgørende forudsætning for skolens eksistens er naturligvis også, at vi fortsat får et tilstrækkeligt antal elevansøgninger i 2012 og årene fremover, og der er flere og flere tilbud til udviklingshæmmede, bl.a. under STU-ordningen, så der er helt sikkert en øget konkurrencesituation på vores område.

Bestyrelsesmøde tirsdag d. 6/12 2011

Tilstede: Jørn Jensen, Mads Henriksen, Mathilde Bendtsen, Alexander Pagh og Søren Stenkilde

Fraværende: Sven Aage Knudsen, Bente Holm og Jørgen Eckmann

Dagsorden:

Orientering fra:
Elever: fortalte om studieturen, der var meget vellykket, om elevfest og elevjulefrokost, om at de gerne ville op og besøge Pibergården til foråret, og at nogle af eleverne var utilfredse med Skovlunde busser, der ofte kommer for sent.
Lærere: fortalte også om studietur, om de forskellige praktikanter vi har/har haft, samt om vores pædagogiske weekend med arbejdet med udadvendt virksomhed.
Ledelse: fortalte om vær-med dag og gamle elevers dag, at elevrådet vil udarbejde vedtægter, om de gamle PC’ere der er blevet renoveret og givet til Joan, Mic og Schulle, at vi korrekturlæser på teksterne om sikkerhed, og at vi har indkøbt diverse kunstværker fra Kunstskolen.
Bestyrelse: ingen informationer.

Økonomisk status p.t.: Budgettet for 2011 forventes overholdt. Enkelte konti blev kommenteret af Søren: Deltagerbetaling har ikke helt nået det budgetterede, da nogle elever har fået ”friplads” og ikke har betalt for studietur. Renteindtægter kommer op på det budgetterede. Diverse indtægter er bl.a. fra kursus på Maglemosen. Personaleuddannelse og Uddannelsesfonden er begge overskredet, men vi får til gengæld et tilskud her på ca. 50.000 til Idrætsskolen. Idrætsrekvisitter/undervisningsmaterialer er sammenlagt ikke overskredet. Kørsel med elever vil blive overskredet, da Skovlunde har sat deres priser op, og vi kører mere med dem. Friluftsgruppens budget vil blive overskredet, og budgettet hertil vil blive forhøjet næste år. Vedligeholdelse af kontorinventar er overskredet pga. nyt IT anlæg.

Første forslag til budget 2012 vedhæftet. Det endelige budget revideres og vedtages først på bestyrelsesmødet 2/2 2012, hvor årsregnskabet også præsenteres. Vi har fået bekræftet vores tilskud fra Københavns kommune. Budgettet blev vedtaget.

Forslag/brainstorm til sammensætning af og rekruttering til bestyrelsen. Vi besluttede at vi arbejder videre på området til næste bestyrelsesmøde.

Orientering om:
Udadvendt virksomhed: Vi har bl.a. besluttet at skrive en bog om Idrætsskolen, skrive en kronik, indspille og udgive en CD med Idrætsskolens sang, samt deltage i forskellige arrangementer næste skoleår.
Arbejdet med elevplaner: De 4 lærerteams har udarbejdet elevplaner for alle 40 elever, og efterfølgende korrigeret planerne i samarbejde med den enkelte elev, og nu har vi så udsendt elevplanerne til eleverne sammen med invitation til midtvejssamtaler.
Samarbejdsaftale med Grøndal Centret: Tina og Søren har møde i næste uge vedr. revidering af samarbejdsaftalen, især hvad angår booking af idrætslokaler, og også m.h.t. evt. leje af ekstra lokale til Idrætsskolen.

Politik vedr. langvarigt sygefravær, som beskrevet i tidligere mail, blev godkendt.

Personaleforhold (uden for referat)

Evt. Ingen emner.

Næste bestyrelsesmøde er torsdag d. 2. februar 2012 kl. 17.30.

Med venlig hilsen

Søren Stenkilde

Bestyrelsesmøde tirsdag d. 4/10 2011

Tilstede: Alle, undtagen Jørgen Eckmann og Alexander Pagh. (Kort referat, da så mange var tilstede)

Dagsorden:

Kort præsentation af alle.

Orientering fra:

Elever: Viste billeder fra undervisningen, de 4 teams m.m.

Lærere: Fortalte om Damhusløb, studerende i praktik, elevrådsvalg, ny struktur på morgensamling, og den kommende studietur.

Ledelse: Orienterede om Tina der er fast souschef, og de arbejdsområder vi har prioriteret at arbejde med. Samarbejdsaftalen med Grøndal Centret bliver ajourført, der er i den forbindelse flere og flere brugere i Grøndal Centret.. Ny IT er indkøbt, nu skal vi bare lære at bruge det rigtigt. Vi indkøber en ekstra backup. Ny database, Access. Markedsføring begynder nu med brochurer, annoncer osv.. Videokamera og Friluftsmobil er indkøbt. Elev fra UIU kommer i praktik. Støtteforeningen, støtte elever der ikke har råd til studietur m.m.
Bestyrelse: ingen bemærkninger.

Økonomisk status p.t. blev gennemgået + økonomi/budget-ønsker for 2012. Budgettet forventes overholdt, ingen særlige bemærkninger. Forslag til budget fremlægges på næste bestyrelsesmøde.

Sikkerhed/v. Schulle blev gennemgået: Førstehjælp 2010, kanokursus, bassinprøve, sikkerhedsregler på hjemmesiden. Skal vore elever kunne svømme for at sejle i kano m.m.?
Pædagogisk udviklingsarbejde/Udadvendt virksomhed blev præsenteret. På den kommende pædagogiske weekend udvælger vi de områder, vi vil arbejde videre med.
Rekruttering til bestyrelsen: Vi drøftede forskellige muligheder. På næste bestyrelsesmøde kommer vi med et forslag til organisationer/navne der kunne være emner til bestyrelsen.
Personalehåndbog, politikker m.m. Herunder syge-/dagpengepolitik + årsnorm blev debatteret. Vi udarbejder en personalehåndbog, og de vigtigste områder vil blive vendt med souschef, TR og Uddannelsesfonden.
Personaleforhold: Lise fortsat sygemeldt/Malene vikar til sommer.
Evt. Ingen emner.

Næste bestyrelsesmøde er tirsdag d. 6/12 2011 kl. 17.30

Med venlig hilsen,

Søren Stenkilde

Bestyrelsesmøde torsdag d. 9/6 2011

Tilstede: Sven Aage Knudsen, Jørn Jensen, Mads Henriksen, Lone Jensen, Alexander Pagh og Søren Stenkilde

Afbud fra: Jørgen Eckmann og Bente Holm

 Dagsorden

  1. Orientering fra:
  • Elever: Eleverne fortalte om turen til SLIS i Skørping, om værkstedernes idrætsdag på Sundby stadion og lidt om de temaér de netop har været igennem.
  • Lærere: Mads orienterede om ”personaledagen” med idræt og hygge, om arbejdet med elevplanerne, om etisk/faglig debat på baggrund af Kullen-turen samt om det lave vikarforbrug trods Lises fravær.
  • Ledelse: Søren orienterede om skiftet af souschef fra Manne til Tina (herunder arb.områder, se vedhæftede), MUS-samtaler med alle ansatte, øgede krav om resultatdokumentation på Tilbudsportalen, arbejdet med hjemmeside/facebook, samt om afslutningsbogen til alle eleverne.
  • Bestyrelse: Nævnte kort politikeres, forvaltningers og mediers store fokus på besparelser inden for det specialiserede socialområde.
  1. Elever optaget 2011-2012/se navneliste. Derudover holder vi en plads ledig til en evt. elev fra Frederiksberg kommune, der har fået afslag fra kommunen, men anket beslutningen.
  1. Årskalender/årsarbejdstid 2011-2012 blev godkendt, samt skoleårets bestyrelsesmøder fastsat til: Torsdag 15/9 (fælles møde for hele personalet + middag), torsdag 8/12, torsdag 2/2 og torsdag 24/5. Alle dage kl. 17.30.
  1. Økonomisk status p.t: Ny konto oprettet til Uddannelsesfonden. Friluftsgruppens konto vil fremover indeholde både mad, samt ekstra omkostninger i.f.m. friluftsture med overnatning. Budgettet som helhed forventes overholdt.
  1. IT-opgradering + nye møbler til café’en –nævnt i årsregnskab, men ikke i budget. Det blev besluttet at godkende en opdatering af IT-hardware/software i.h.t. vedlagte tilbud på ca. 50.000,- ex. moms. En lidt kraftigere server end den nævnte ville måske være passende. Hvis vi optager en elev mere fra Frederiksberg kommune, vil det på den måde ikke belaste budgettet.
  1. Pilotprojekt ”Grønland”: Bestyrelsen besluttede at sige nej til projektet, da den ikke vil påtage sig det overordnede sikkerhedsmæssige ansvar. På baggrund af bla. Præstø-ulykken vil det være for risikabelt for både de enkelte deltagere samt skolens eksistens, hvis der skulle ske et uheld. Derudover er der følgende øvrige begrundelser for afslaget:
  • Selvom projektet skal være selvfinansierende, er der en risiko for, at nogle kommuner vil kunne føle sig ”forfordelte”, hvis deres elever ikke er med på turen.
  • Idrætsskolens renommé/omdømme vil kunne lide skade, hvis omverdenen får indtryk af, at det primært er velfungerende elever der går på skolen.
  • Normeringen af projektet kan medføre, at det mere eller mindre går ud over de øvrige elever/lærere i en fortsat sårbar personalesituation i.f.m. flere langvarige fravær.
  • Som ”Pilot-projekt” er det meget stort og for voldsomt, man kunne prøve med et mindre projekt som netop et pilotprojekt.
  • Endelig ved de udvalgte elever måske ikke helt, hvad det er de siger ja til.

7.

Diverse arbejdsopgaver: Schulle arbejder som sikkerhedsrepræsentant med en undersøgelse af vores psykiske arbejdsmiljø, sikkerhedsregler, samt evt. jobbytte med UIU. Sikkerhed/regler drejer sig bl.a om følgende opgave:

Sikkerhedsrepræsentanten bør undersøge gældende sikkerhedsregler, samt se om vi p.t. lever op til de pågældende regler. Hvis vi ikke lever op til reglerne, hvad skal der i givet fald til for at vi gør det.

Gældende regler/love på områderne, samt vore interne regler inden for:

  • Færdsel i og på vand (regler, udstyr m.m.)
  • Undervisning i svømmehaller (bassinprøver)
  • Klatring (regler, udstyr)
  • Brug af åben ild, knive, økser, save (regler, udstyr, aflåst kasse)
  • Evt. andre risikobetonede aktiviteter
  • Kørsel med elever i personalets egne biler (regler, forsikring)
  • Idrætsskolens forsikringsbetingelser inden for ovenstående områder.

Alle opgaver er aftalt til at være klar ved skoleårets start til august. Inden for sikkerhed har vi desuden bl.a. taget førstehjælpsprøver, samt planlagt Kano-sikkerhedskursus over 2 dage, og tilmeldt os til bassinprøver i Bellahøj svømmehal. De øvrige lærere har afsluttet diverse arbejdsopgaver med udformning af et nyt ansøgningsskema, søgt om støtte fra udd. fonden, souschefens arbejdsopgaver, spørgsmål på hjemmesiden, Idrætsskolen på Facebook samt Idrætsskolens sang, som blev præsenteret.

8.             Evt. –ingen emner

9.             Evt. personaleforhold uden for referat.

Med venlig hilsen

Søren Stenkilde

Bestyrelsesmøde tirsdag d. 1/2 2011

Tilstede: Sven Aage Knudsen, Jørn Jensen, Mads Henriksen, Lone Jensen, Thomas Henriksen og Søren Stenkilde.

Afbud fra: Jørgen Eckmann og Bente Holm

Dagsorden

Årsregnskab 2010 v./ revisor Peter Jensen, Bille & Buch-Andersen. Årsregnskabet blev gennemgået af revisor Peter Jensen. Regnskabet var på alle poster et fint regnskab, med lidt højere indtægter end budgetteret, og med lidt lavere omkostninger end budgetteret. Årsregnskabet blev godkendt og underskrevet af bestyrelsen.

2. Orientering fra:

Elever: Eleverne viste billeder og fortalte lidt om kropsteater, åbent hus, besøg på håndboldholdet og den kommende elevfest.
Lærere: Orienterede om de afholdte midtvejssamtaler, i den forbindelse om hvordan elevplanerne bør kommunikeres/bruges mere aktivt, samt om pædagogisk weekend der især bestod af emnet teori set i forhold til praksis med oplæg fra alle.
Ledelse: Berettede kort om Åbent hus, pæd. weekend samt hjemmesiden, der løbende udvikles og opdateres.
Bestyrelse: Foreslog at vi til næste års bestyrelsesmøde, hvor regnskabet fremlægges, også ser på budgettet for det kommende år, og evt. reviderer budgettet lidt på det tidspunkt. Derudover vil jeg på Idrætsskolens hjemmeside præcisere, at alle der har lyst, kan henvende sig vedr. deltagelse i bestyrelsesarbejde.

3. Status på antal elevansøgninger p.t. er, at vi har modtaget 25 ansøgninger fra Københavns kommune, 8 (+ 11 på venteliste) fra Region Hovedstaden, og 1 fra Frederiksberg kommune. Så det er helt fint for nuværende, og ansøgningerne fordeler sig jo perfekt i.f.h.t. det antal vi optager fra de forskellige kommuner. Jeg sender en mail til bestyrelsen om det endelige antal, når ansøgningsfristen udløber.

4. Årsregnskab for støtteforeningen 2010 blev godkendt. Fremadrettet vil vi forsøge at købe reklameartikler for støtteforeningens penge, og sælge dem til interesserede elever. (T-shits, ryksække, kasketter, punge, nøgleringe etc. med Idrætsskolens logo på.).

5. Idrætsskolens vision/strategi. Vi drøftede, at set i lyset af Idrætsskolens levetid, erfaring og modenhed, vil et naturligt område fremover være flere udadvendte aktiviteter fra vores side, f.eks. foredrag, konsulentvirksomhed, gæstelærervirksomhed, bogskrivning m.m. Derudover har vi bl.a. nogle af følgende ideer, vi muligvis vil arbejde med fremover:

2-3 årigt undervisningsforløb (uddannelse?) Evt. under STU-ordningen
Friluftsliv som selvstændig linje/et-årigt forløb
Kost og sundhed/slankekurser
Netværk, synliggørelse, eksistens, inklusion
Kursusvirksomhed ”ud af huset”, foredrag, være gæstelærere
Sommerkurser/weekendkurser
Udvide antal elever/lærere/lokaler
Andre uddannelser end lærere/andre fag ?

6. Evt. personalesager uden for referat

7. Evt. ingen emner

Næste bestyrelsesmøde er torsdag 9/6 kl. 17.30

Med venlig hilsen

Søren Stenkilde